Levede på gaden med mor og far

De to brødre Remy og Lukas på seks og syv år blev ofre for forældrenes nedtur. Druk gjorde, at forældrene blev sat på gaden og de to brødre flyttede med.

Foto: Judita Grigelyte

Det er nat på børnehjemmet. Seks-årige Remy vågner med et skrig og bryder i gråd. Den lille dreng kravler over i sengen ved siden af - til storebror, Lukas. De to drenge ligger så i mørket og snakker sagte sammen i en rum tid, før de igen falder til ro.

Vi er i landsbyen Kybartai i Liatuen, hvor "de glemte børn" bor stuvet sammen i et betonkompleks midt i ingenting. Børn, som aldrig får besøg hjemmefra, som ikke engang får et brev til jul, og på selve juleaften. Personalet på børnehjemmet ved efterhånden, at når Remy har mareridt, handler hans onde drømme tit om uhyggelige oplevelser fra den gang, han og broderen levede på gaden - i kulde, regn og blæst - sammen med deres far og mor.

Remy og Lukas var kun tre og fire år, da deres forældre mistede deres job. Desværre slog forældrene sig på flasken og endte snart i så massive alkoholproblemer, at de ikke kunne betale husleje eller mad til deres børn.

Læs også fra børnehjemmet: Fik ingen gaver til jul

Til sidst blev hele familien sat på gaden, og i månedsvis måtte Remy og Lukas leve uden en varm seng, varm mad eller leg med deres kammerater. Når ikke det lykkedes forældrene at finde overnatninger hos venner eller bekendte, sov drengene på gaden.

Nogle dage måtte de tigge, så forældrene havde penge at drikke for - andre dage blev børnene blot placeret på herberg, indtil far og mor igen, havde tid til dem. Mareridtet varede, til de litauiske myndigheder fandt ud af, hvad der foregik, så blev drengene fjernet fra forældrene, og bragt til børnehjemmet i i Kybartai.

Får aldrig besøg
Det skete for tre år siden, og i dag ved myndighederne ikke, hvor de to børns forældre er. Kun ét er sikkert: De har ikke været forbi børnehjemmet for at besøge deres børn. Under mit besøg kommer de to kære drenge og tager mig i hver sin hånd. De viser deres værelse frem med stolthed. De har ikke noget legetøj i deres skabe, men deler legetøj med de andre drenge på femmandsstuen.

Lidt efter er det spisetid. Lukas og Remy viser mig ned i kantinen. I dag skal brødrene have deres livret "cepelinai", der er en indbagt kartoffelbolle med bacon ovenpå.Mens drengene spiser med stort velbehag, fortæller de om deres liv på børnehjemmet.

- Vi leger sammen hver dag, og har det sjovt sammen med de andre børn, fortæller Lukas, der dog også er ked af, at der ikke rigtig findes ret meget legetøj på børnehjemmet. - Det kunne være så sjovt, hvis vi havde nogle fodboldmål eller basketballmål ude i haven, siger Lukas. De to brødre lægger ikke skjul på, at de håber en dag at komme til at leve i en rigtig familie igen.

- Vi savner far og mor, men de kan jo ikke passe på os. Det ved vi godt. Da de havde arbejde, havde vi det godt alle sammen, men ikke til sidst. - Men måske er der en dag nogle andre mennesker, der vil have os. Det ville være dejligt. Vi lover, at vi nok skal være søde, siger Lukas, mens Remy nikker kraftigt med hovedet på den anden side af bordet.

På spørgsmålet om, hvad de to ønsker sig allermest i julegave, kommer svaret, som jeg desværre har hørt før, her på børnehjemmet. - At være sammen med far og mor. Og så ønsker vi os legetøj, for vi har jo ikke rigtigt
noget, lyder det samstemmende fra Lukas og Remy.

Læs om vores store indsamling via støttesiden på Facebook