Magnus ville være en af de seje fyre: Jeg tog kokain hver weekend

Fritidsjobbet som promotor åbnede for Magnus døren til en verden af fede fester, natklubber og en følelse af stjernestatus. Men også til kokain. Masser af det. Og for den 18-årige gymnasieelev udviklede det sig hurtigt til et massivt misbrug.

Som så mange andre dage har Magnus fået fri fra jobbet i biludlejningsfirmaet Sixt og skal tage turen hjem til lejligheden i København, hvor han bor med sine forældre og lillebror. Men den dag er noget helt galt. Da han står på gaden, går han i panik og bliver ramt af en stor frygt for at tage toget hjem. For hvad nu, hvis én af de andre passagerer i virkeligheden er terrorist og vil sprænge sig selv og toget i luften?

– Hjemme fortsætter jeg med at være stresset og ude af mig selv. Jeg forsøger at spille PlayStation for at få tankerne væk. Efter flere timer lykkes det min far at tale mig til ro, husker Magnus om den første gang, han oplevede et angstanfald. Det sker få dage efter, at han har taget et valg om at lægge stofmisbruget på hylden.

Magnus græd ikke én eneste gang i løbet af de to ud af tre år på gymnasiet, hvor han tog den ene bane kokain efter den anden til weekendens fester, som i nogle tilfælde først sluttede klokken syv, otte eller ni om morgenen.

Det skete også, at han tog direkte til fodboldkamp og løb påvirket rundt på banen, uden at nogen bemærkede noget.

Men da forældrene Stine og Jacob en lørdag formiddag tvang ham til at tage en narkotest, fik resultatet tårerne frem hos den dengang 19-årige teenager.

– Det, at jeg i årevis havde set dem direkte i øjnene og fortalt alt andet end sandheden. At jeg havde gjort alt, hvad der overhovedet stod i min magt for at opretholde den her kæmpe løgn. Det var jeg så ked af, siger Magnus i dag.

Den lørdag formiddag i oktober 2015 var det en bleg Magnus, der sad ved køkkenbordet og rystede.

Og den fysiske tilstand lagt sammen med en opringning fra Magnus’ fodboldtræner, der var bekymret og helt sikker på, at flere fra fodboldholdet, inklusive Magnus, tog stoffer, fik forældrene til at handle.

I dag er Magnus Trampe Broch 23 år. Han bor i en lejlighed på Frederiksberg med sin kæreste, Victoria, og læser økonomi på CBS. Det er over to år siden, han fik et angstanfald på vej hjem fra arbejde.

Grænsesøgende

Magnus er vokset op i København sammen med sin lillebror Mikkel og en mor og en far, der er lykkeligt gift med hinanden. Magnus gik til fodbold, var på ferie i udlandet næsten hver sommer og på gode weekendture til sommerhuset i Hornbæk. Han spillede PlayStation med vennerne og havde nogle kærlige forældre, som gerne ville tale åbent om tingene rundt om middagsbordet.

På Sølvgade Skole, hvor Magnus gik i skole, blev han hverken mobbet eller holdt udenfor. Tværtimod var han en af de populære i klassen.

Men intet kunne hæmme hans trang til at søge grænser. Som 14-årig begyndte han at drikke, og da han som 15-årig var til Roskilde Festival, røg han sin første joint.

– Jeg har altid gerne villet prøve det, der var vildt, og jeg vil stadig gerne teste mig selv. Det er også derfor, jeg løber maraton i dag. Det er for at komme ud i ekstremerne. Det driver mig, siger Magnus.

Jagten på popularitet

Da Magnus begyndte i 2. g på Gammel Hellerup Gymnasium, fik han sit første job som promotor for en natklub. Jobbet gik ud på, at han skulle være med til at arrangere, hvordan og hvor natklubberne skulle holde events for gymnasieelever om torsdagen. Arrangementerne skulle foregå på forskellige natklubber, og det gjorde ham til en populær fyr på skolen.

– At have en magt til at kunne få folk til at komme ind på bestemte natklubber, hvor de normalt ikke kunne komme ind. Det var virkelig noget, som mange følte, at de kunne få noget ud af. Og derfor fik jeg ret hurtigt mange venner, siger Magnus.

Men han ville gerne være blandt dem, som han selv beskriver som de helt seje drenge. Dem, der stod for festerne og fik al opmærksomheden. Dem, som kendte alle de lækre piger. Og dem, som tog kokain og ecstasy.

Han husker ikke den første gang, han sniffede en bane kokain og mærkede, hvordan det fik ham til at spænde lidt mere i kæberne, føle sig helt klar i hovedet, skræmmende selvsikker og lykkelig. Den ene bane tog den anden, og pludselig havde hans job hvirvlet ham ind i et miljø, hvor det hvide pulver var alle vegne. Og det var smart, hvordan jobbet finansierede byturene samtidig med, at adgangen til stofferne ikke kunne være lettere. Der var altid en, som ville være med til at dele en pose.

– Måske var stofferne bare det nemmeste at have til fælles med dem, konstaterer han.

Den vildeste tid

At sniffe kokain blev et helt naturligt redskab til at opnå en fed fest. Det var den samme procedure hver weekend: De samme private fester, de samme tre klubber og de samme mennesker.

– På klubben tog vi den første bane. Man kan ikke sige, hvor mange man skal tage for at holde sig i gang. Det handler om, hvor meget man doserer. Men én banes virkning varer omkring 45 minutter, og så tager man en ny, fortæller han. Enkelte gange tog de også MDMA og ecstasy.

Hjemme var hver weekend lig med søvnløse nætter for Stine, der oplevede, hvordan Magnus kom senere og senere hjem. For hende var det med en konstant følelse af afmagt. Hun kunne bare stå på sidelinjen og se sin søn ændre sig.

– Han opbyggede en skal omkring sig. Til sidst begyndte han også at svare aggressivt, når vi spurgte ind til festen. Men det var jo, fordi han havde færten af, at vi vidste noget, siger hun.

I slutningen af 3. g i 2015 var Magnus’ misbrug på sit højeste, og studenterugen kunne ikke være vildere. Men det var også kort tid efter den og i forbindelse med, at han fik sit første fuldtidsjob, at han mærkede en følelse af at have mistet kontrollen.

– Men samtidig ville jeg ikke undvære festerne, så jeg fortsatte med at tage kokain hver weekend, siger Magnus. Lige indtil den lørdag formiddag, hvor hans krop for første gang begyndte at ryste, og han blev tvunget til at tisse på en narkotest.

Resultatet fik Stine til at føle chok og lettelse på én gang. Lettelse, fordi hun dag efter dag havde båret rundt på en konstant mistanke om, at hendes dreng tog stoffer. Gentagne gange havde hun spurgt ham, og igen og igen havde Magnus benægtet det med overbevisning.

Hjælp af Julius

Magnus aftalte med sine forældre, at han hver søndag skulle tage en af de 50 narkotests, som Stine med det samme købte på nettet. Hun ringede også til en misbrugsportal, som rådede hende til at smide sin søn ud hjemmefra.

– Hvilket jeg aldrig kunne drømme om at gøre, siger hun.

Fra da af tog Magnus en kold tyrker. Han fik kontakt til Julius Mygind (Peter Mygind og Lise Mühlhausens søn, red.), som også har været afhængig, og han blev en kæmpe hjælp for Magnus.

– Det betød noget, at Julius er ung og havde oplevet noget lignende. Han sagde til mig, at jeg gerne måtte ringe til ham klokken fem om morgenen og skrige ind i røret, at jeg havde lyst til at tage kokain.

En enkelt gang fik han et tilbagefald, som gav ham så store moralske tømmermænd, at det siden har afholdt ham fra at falde i.

Magnus har ikke oplevet flere angstanfald, og han har ikke rørt stoffer siden sit tilbagefald. Men han kan stadig have lyst, når han er til fest, og flere i hans omgangskreds tager stoffer. Det er, som om hjernen stadig fortæller Magnus, at alkohol og kokain hænger sammen. Og for Magnus vil kokain altid være det bedste, vildeste ”partydrug”, for han kan jo huske, hvor fedt det var. Alligevel vælger han det fra.

– At komme ud af misbruget har lært mig at tage hånd om mine egne udfordringer og at sige nej til noget, jeg har lyst til. Den selvdisciplin kan jeg bruge i mit liv i dag, siger Magnus.