Tirsdag, 19. juli 2016 - 13:20 - af Nina Sommer
Maries søster døde: Gud skulle have taget mig i stedet
Marie havde altid set op til sin storesøster, Kirstine. Når hun rejste flere måneder til Østen og i en tidlig alder blev mor til tvillinger. Men da hendes søster fra den ene dag til den anden blev revet væk, blev alt ligegyldigt. Indtil hun fandt ud af, at hendes søster stadig kan være en stor del af hendes liv.
Maries søster døde: Gud skulle have taget mig i stedet


- Da jeg havde det værst, troede jeg aldrig, at jeg ville blive glad igen, siger Marie om tabet af sin søster.


Maries lejlighed er fyldt med billeder af sin afdøde søster, Kirstine, og de to tvillingedrenge, som søsteren efterlader sig.


Marie overtog sin lejlighed i København fra sin søster, der døde i en alder af blot 27 år.
Marie folder hænderne midt på den kliniske, hvide gang på Bispebjerg Hospital. Hun er hverken religiøs eller har tro på større magter. Men denne dag beder hun til, at hun har taget fejl. At det er noget derude, der kan hjælpe hendes 27-årige søster, Kirstine, til at overleve. Hun prøver at samle al sin energi og tanker på netop det brændende ønske, for hvis hun koncentrerer sig nok, så lykkedes det måske.
LÆS OGSÅ: Amalie Wanting taler ud om tabet af sin søster Mira Wanting
– Jeg ville have, at han skulle tage mig i stedet. Min søster havde tvillingedrenge på to år og tanken om, at de skulle vokse op uden deres mor, kunne jeg ikke rumme. Så hvis jeg kunne bytte plads med hende, ville jeg gøre det, fortæller den nu 22-årige Marie Simony, der bor i København.
Da Marie voksede op, var hendes søsters tilstedeværelse altid et højdepunkt. Med 11 års aldersforskel, så Marie op til hende, når hun fortalte om de rejser, hun havde været på, og alt det, hun havde oplevet. Hun var ofte væk flere måneder ad gangen, men når hun endelig var hjemme, var der ofte afslapning og lange, hyggelige snakke på programmet.
LÆS OGSÅ: Jeg vil ikke dø fra min datter
– Hun fulgte altid sin mavefornemmelse, og hun var meget lystbetonet. En dag havde hun lyst til at rejse til Australien, og så gjorde hun det. Hun læste også nogle år i Thailand, og jeg beundrede hende for, at hun ikke fulgte den slagne vej, som mange andre. Hun ville have mest muligt ud af livet, fortæller Marie, der var med, da hendes søster som 25-årig blev gift i Thailand til et bryllup med 2.000 gæster.
Marie var lykkelig, da Kirstine flyttede hjem til Danmark, hvor hun gik i gang med sit speciale, men under et studiemøde kom en af de andre til at ramme hende hovedet. Kirstine ringede efterfølgende til lægen, fordi hun fik kvalme og hovedpine og blev efterfølgende henvist til skadestuen.
LÆS OGSÅ: Video: Kræftsyge Marlene forbereder sine børn
Fra det øjeblik blev intet det samme som før. Marie skulle snart miste sin elskede søster, og børnene deres mor. Forude lå en lang sorgperiode, som Marie dog senere formåede at tackle på sin egen måde.