Min kæreste var pimp - del 2

Min kæreste Jacob skulle have været prinsen på den hvide hest, men i stedet havde han gjort mig afhængig af stoffer og brugte mig som narkoluder til at tjene penge til sit eget luksusliv.

Den fredag, hvor alting tog en drejning, havde jeg haft det sædvanlige antal kunder og skulle lige til at forlade lejligheden, da telefonen ringede.

Det var Jacob, der meddelte, at han havde en kunde mere. Jeg protesterede ikke, for jeg vidste jo, at han kunne finde på at nægte mig stoffer. Lidt efter ringede det på døren, og jeg rejste mig langsomt for at gå ud og lukke op.

Se også: Min kæreste var pimp - del 1

Uigenkendelig

Foran mig ude på trappen stod Steen, som jeg havde gået i folkeskole med. Jeg kunne da ikke gå i seng med en gammel klassekammerat, ku’ jeg? Ku’ han? Men Steen lod ikke til at genkende mig overhovedet!

Vi fik det overstået, han gik igen, og tilbage sad jeg i mine egne tanker. Jeg gik ud og så mig selv i spejlet, og ansigtet var slet ikke mit. Det var ikke så underligt, at han ikke kunne genkende mig. Og den hændelse virkede som en øjenåbner for mig. Mine kinder var gustne og indfaldne, og mine øjne var totalt glansløse og lå dybt begravet i sortviolette huler. Og mit lange, lyse hår, som jeg havde været så stolt af, var lige så uplejet som resten af mig.

Chokeret flåede jeg badekåben af og gik hen til det store spejl. Væsenet foran mig inde i spejlet lignede et skelet, og næsten overalt var der spor af de utallige nålestik, fra mit fixeri.

Jeg skyndte mig i tøjet, smækkede døren bag mig og tog bussen hjem til min mor. Jeg vidste, at jeg måtte skynde mig, inden trangen til stoffer overmandede mig.

Se også: Jeg blev udsat for overgreb af min bror

Ringede efter en læge

Jeg glemmer aldrig min mors reaktion. Først trådte hun et skridt tilbage og stirrede på mig, som om jeg var et genfærd. Så kom tårerne:
 
- Åh nej, min lille pige!, sagde hun stille.
- Hvad har de dog gjort ved dig?

Jeg faldt sammen i hendes arme, og min storebror Simon kom ud fra sit værelse, da han hørte os. Havde det ikke været for ham, tror jeg, at jeg var vendt om og styrtet af sted, for trangen til stoffer var allerede ved at overmande mig igen.

Men Simon var med det samme klar over, hvad der var galt med mig. Lynhurtigt fik han trukket mig ind i stuen og anbragt mig i en stol, og som gennem en tåge hørte jeg, at han ringede efter en læge og politiet.

Jeg ville protestere, for Jacob havde mange gange advaret mig mod både læger og myndigheder. Men jeg orkede ikke at stritte imod.

Jeg var så langt nede, at jeg var ligeglad med, hvad der skete med mig. Jeg ville bare væk fra det hele. Koste, hvad det ville. Det kom jeg også, og det hele gik meget hurtigt, takket være Simons effektive indsats. Han fik anbragt mig på en afvænningsklinik langt ude på landet, langt væk fra stoffer, prostitution og Jacob.

Læs også: Jeg voksede op i en skygge af sorg

Abstinenser

Det blev en hård tid, der ventede mig. De følgende måneder var et rent helvede af fysisk smerte, mens abstinenserne rev og flåede i mig. Men nedværdigelsen og selvhadet var næsten det værste. Jeg var et decideret monster, i den tid det tog at rense afhængigheden ud af min krop.

Gradvis gik det dog op for mig, at jeg havde fat i den lange ende. Jeg kunne blive fri af stoffernes svøbe, hvis bare jeg fortsatte! Og jeg ville jo være fri!

En forårsdag med høj sol kunne jeg se tilbage på et halvt år med hårdt arbejde og med selvsikkerhed sige, at jeg var helbredt! Sideløbende med dette havde politiet rejst en solid sag mod Jacob, og han fik en hård dom.

De havde haft ham i kikkerten i længere tid, men først da de havde min forklaring at støtte sig til, slog de til. I det første lange stykke tid efter dommen så jeg mig ofte over skulderen, men til mit held hævnede miljøet sig aldrig på mig for at være stikker.

Jeg har slået mig ned langt ude på landet og forandret mig meget. Jeg er blevet normalvægtig igen, og jeg tror såmænd ikke, at Jacob ville genkende mig, hvis vi løb ind i hinanden.

Jeg kom ud af mit misbrug og mit liv er blevet godt igen.

Læs også: Jeg bad min kollega om børn