Nu skal Carlo aflives

En 18 måneder gammel softcoated terrier ved navn Carlo står til at bliver aflivet, fordi den har været i slagsmål med en collie i en hundeskov ved Skodsborg. Politiet har allerede hentet hunden og selvom ejeren fortvivlet har klaget og også hyret en advokat, så ser det sort ud for Carlo.

Carlo har været i slagsmål med en Collie. Derfor vil politiet nu have den aflivet.
- Jeg vurderer desværre, at vi står ret skidt. Politiet farer jo frem med en usædvanlig nidkærhed i den slags sager. Og her er det altså helt urimeligt, for der er ikke tale om, at min klients hund har skambidt en anden hund, lyder det fra advokat Jakob Iuel Lunøe.
Han har på vegne af Carlos ejer, Lis Askman fra Skodsborg, klaget over politiets afgørelse. Indenfor de næste 14 dage bliver det så op til Rigspolitichefen at afgøre om Carlo får lov at leve.

Carlo angreb en anden hund

- Men det ser altså desværre ikke godt ud, siger advokaten.
Hændelsen, der bragte Carlo på dødsgangen, skete 1. juledag, da Lis Askman ville lufte Carlo i en hundeskov ikke langt fra sit hjem. Hun havde løsnet Carlo, så den kunne lege med en anden hund. Men i stedet fik Carlo øje på en ældre Collie, som den endte i et slagsmål med. Lis Askman har over Lokalavisen ikke benægtet, at Carlo angreb den anden hund. Hun har også betalt 6500 kroner for at få den anden hund behandlet ved en dyrlæge. Her blev den syet med tre sting. Ved to andre sår fik den et sting ved hvert sår. Fem dage senere beskrev dyrlægen at "alle sår er pæne. Renset flot, ingen hævelse".

Interneret i Hillerød


LÆS OGSÅ:Abe reddede uønsket hund

Det har ikke været muligt at få kontakt til Lis Askman, men hun udtaler til Lokalavisen, at hun er dybt ulykkelig over situationen, der allerede har haft den konsekvens, at to betjente mødte op på adressen og hentede Carlo. Den er i øjeblikket er interneret i en hundepension i Hillerød, hvor den afventer sin sandsynlige dødsdom.
For Lis Askman har forløbet været hårdt.
- Carlo er den sødeste lille hund, og det er jo fuldstændig vanvittigt, hvis han må lade livet efter det her, siger hun til Lokalavisen.
Og det giver hendes advokat hende ret i.

Nok med et plaster


LÆS OGSÅ:Verdens måske sødeste kat

- Jeg vil sådan se godt give politiet ret i, at der er foretaget et skambid. Men politiet får defineret skambid på en forkert måde. Politiet siger nemlig, at hvis blot en hund er syet, så er det et skambid. Men skaderne er altså ikke værre end det kunne være klaret med et plaster. Men fordi dyrlægen vælger at sy, så er politiet ikke i tvivl. Så er det et skambid og så skal hunden aflives. Det er alt for firkantet og helt unødvendigt at aflive på det grundlag, siger Jakob Iuel Lunøe.
Ejeren af den angrebne Collie har anonymt udtalt til Lokalavisen, at hans hund var slemt tilredt efter mødet med Carlo.
- Carlo var helt vild og skambed ham mange gange og flåede overhuden fra underhuden 15 centimeter i begge sider, udtalte han.
Ifølge Jakob Iuel Lunøe er der dog slet ikke tale om sådanne skader, men derimod om en skade, der har krævet tre sting og to skader, der har fået et sting hver.






Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!


Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-