Overlevende fra Tjernobyl: Sådan klarer deres børn sig

Et nyt studie har vist, at forældre, der har været udsat for stråling fra Tjernobyl-ulykken, ikke behøver at frygte skadelige mutationer hos deres børn.

Det tyder ikke på, at generationen af børn – hvis forældre blev udsat for stråling fra Tjernobyl-katastrofen i 1986 – er i risiko for flere genmutationer end børn født af andre forældre.

Sådan lyder konklusionen i et studie, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Science. Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag studiet har fra 2014 til 2018 undersøgt genomerne på 130 børn, der blev undfanget mellem 1987 og 2002 – altså efter ulykken i Tjernobyl, hvor en atomreaktor eksploderede.

Ikke en krise

I studiet fokuserede forskerne på de familier, hvor mindst en af forældrene under ulykken befandt sig i en radius af 72 kilometer fra atomkraftværket i Tjernobyl eller havde været brandmænd og frivillige, der hjalp med at slukke ilden og rydde op på atomkraftværket.

– Hvis der er en skadelig mutation, vil det være sjældent. Vi kan ikke sige, at det aldrig vil ske, men vi ser ikke dette som en udbredt folkesundhedskrise, siger førsteforfatter Stephen Chanock, direktør for Afdelingen for kræftepidemiologi og genetik ved U.S. National Cancer Institute, til National Geographic ifølge Videnskab.dk.

Faderens alder er faktor

I studiet inddrog forskerne hele familier, så de kunne sammenligne DNA fra både mor, far og barnet.

Netop antallet af mutationer er vigtigt for forskerne at kortlægge, fordi flere mutationer kan ændre måden, celler fungerer på, og det er i dag velkendt viden, at flere mutationer er lig med en større risiko for at blive ramt af visse sygdomme såsom kræft.

Hvis stråling fra ulykken havde en effekt, ville forskerne forvente at se en øget forekomst af skadelige mutationer hos børn med forældre, som blev udsat for højere stråledoser. 

Men eksperterne fandt ikke en øget forekomst af nova-mutationer blandt børnene, end blandt børn generelt.

Nova-mutationer er genetiske ændringer, der opstår tilfældigt i en persons kønsceller, og som kan overføres til deres afkom.

Faktisk var den største faktor, der påvirker antallet af mutationer i arvematerialet, faderens alder, viser studiet.

Klassisk sammenhæng

Professor Thomas Werge kalder de nye resultater for opmuntrende.

Han har ikke været en del af forskningen, men har lavet en hurtig gennemgang af studiet for Videnskab.dk.

– Studiet er rigtig fornuftigt, fordi forskerne ser den klassiske sammenhæng, mellem faderens alder og antallet af nye mutationer hos børnene, som vi kender fra adskillige andre studier, men man ser ikke nogen af effekt af, om forældrene har været bestrålet eller ej, siger Thomas Werge fra Københavns Universitet, der blandt andet forsker i kortlægning af særlige variationer i vores DNA.

Jo højere alder, des flere mutationer, indikerer resultaterne – og de forstærkes af, at eksperterne allerede har kunnet finde velkendte sammenhænge hos “blot” 130 personer, tilføjer Thomas Werge overfor Videnskab.dk.

Samtidig påpeger han, at mutationer opstår naturligt hos alle mennesker. Nogle mutationer er harmløse, mens andre øger risikoen for, at der opstår sygdom.

På Videnskab.dk kan du finde spændende historier fra forsk­ningens verden om alt mellem himmel og jord. Det hele er frit tilgængeligt. Du kan også få et gratis nyhedsbrev og selv stille spørgsmål til videnskaben. Videnskab.dk er Danmarks nationale forskningsmedie – for alle, til at forstå og til at stole på.