Stinne blev voldtaget: Jeg tav af skam

For to år siden blev 20-årige Stinne voldtaget på en rejse til USA. Skammen og følelsen af, at det var hendes egen skyld, gjorde hende ude af stand til at tale om oplevelsen. Men nu er hun træt af af være tavs.

På den venstre side af Stinnes hofte er der tatoveret to bølgende streger over hinanden. De symboliserer to ynkelige mænd.

To ynkelige mænd, der gjorde Stinne fortræd den 16. maj 2014.

Dræbte sin datters voldtægtsmand

- Voldtægten vil altid være en del af mig, og nu bærer jeg den som et synligt og positivt mærke på min krop, siger Stinne Tovborg Rægaard fra Holstebro.

Voldtægten var ikke min skyld

Idéen til tatoveringen fik hun fra USA, hvor hjemløse laver tegn på murene for at videregive infomationer til hinanden.

- Min tatovering er et tegn på, at det er mændene, der er ynkelige, og ikke mig. Voldtægten var ikke min syld, siger Stinne.

Natacha Nikita blev voldtaget

I dag vil hun ikke længere være offer og bøje hovedet i skam.

- Om jeg så gik nøgen gennem byen, giver det ikke en mand ret til at røre ved mig, siger hun.

Blev træt af at være ked af det

Det har taget hende to år at nå til den konklusion.

Den 16. maj 2016 – præcis to år efter overgrebet – postede hun et indlæg på sin blog another-me.dk, hvor hun fortalte, at hun var blevet voldtaget.

Brudepige voldtaget af gommen

Indlægget blev læst af 15.000 mennesker og kommenteret af mange.

- Jeg blev træt af at være ked af det og ikke kunne tale om det, der var sket. Det var et tabu, for jeg følte, at det var min egen skyld. Jeg blev ved med at bebrejde mig selv og tænke, det var en typisk ’Stinne-ting’, fordi jeg var så åben og social en person, der tror det bedste om andre, siger Stinne.

Har stadig drømme, der skal opfyldes

Stinne har i dag en kæreste, men kan godt gå forbi en mand og holde vejret, fordi hun er bange for, at han vil gøre hende ondt.

Far tvang datter til at gifte sig med sin voldtægtsmand

Hun går heller ikke alene hjem fra byen eller tager imod drinks fra fremmede.

- Men jeg vil ikke leve mit liv i den tro, at folk ikke vil mig det godt. Jeg tror, at mange pakker deres drømme væk efter sådan en oplevelse, men jeg har stadig drømme, som jeg vil have opfyldt, selvom verden ikke er så perfekt, som den var engang, slutter Stinne.

I Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 6. juli 2016, kan du læse om den skæbnessvangre aften, hvor Stinne blev voldtaget, og høre om den svære tid bagefter: