Straf min søns morder

15-årige Mark blev dræbt af en alkoholpåvirket flugtbilist. Nu venter hans mor Pia på retssagen, og hendes appel er klar: Døm bilisten for mord.

Pia besøger sin søns grav hver dag

Den 31. oktober 2007 blev 15-årige Mark slynget dræbt, da en plørefuld bilist med 130 kilometer i timen kørte over for rødt og ramte ham. Mark blev dræbt på stedet.
- Vores liv er smadret på grund af spritbilisten. Jeg hader ham så meget og føler ikke, at han har ret til at være her, siger Marks mor Pia.

Ansigt til ansigt med synderen
Pia skal snart stå ansigt til ansigt med flugtbilisten i retten.
- Det kan måske give os mere energi til at se fremad. Vi har trods alt to andre drenge, der også skal have et godt liv, siger Pia, der håber, at flugtbilisten får en hård straf.
-Jeg appellerer til, at man ikke følger retspraksis, men følger lovgivningen, der giver mulighed for otte års fængsel, siger Pia.

Alle forældres drøm
Nu overvejer Pia at sende et brev til sin søns morder.
- Jeg vil give ham dårlig samvittighed. Desværre tror jeg, at han er uberørt. Da han meldte sig selv dagen efter, var han stadig beruset og virkede truende over for en kvindelig betjent, fortæller Pia.
- Mark var alle forældres drøm. Aldrig sur og altid hjælpsom, fortæller Pia, som fik Mark efter tre års barnløshed.
- Jeg gav min mand den bedste nyhed, da jeg i sin tid fortalte, at jeg ventede Mark. Men jeg gav ham også den værste nyhed. Det var mig, der måtte fortælle, at vi havde mistet vores søn.

LÆS OGSÅ:

Sygdommen blev en ny begyndelse

Valgte familien til