Fik 7 års fængsel for at have sex med sin 12-årige elev. Nu fejrer de 10-års bryllupsdag

Mary og Vili var villige til at gå langt for kærligheden til hinanden. Nu har de to børn sammen og er stadig forelskede.

Mary og Vili fortæller
Youtube

Syv års fængsel. Sådan lød dommen, da Mary Kay Letourneau blev dømt for at have sex med sin 12-årige elev.

Parret mødte hinanden første gang, da Mary var lærer for Vili i anden klasse på en skole i den amerikanske by Seattle. Det blev hun igen, da Vili gik i sjette klasse, og det var her, at de startede deres forhold.

I løbet at sommeren det år brugte de mere og mere tid sammen, fordi Mary hjalp den 12-årige Vili med at blive bedre til at tegne. Derefter udviklede elev-lærerforholdet sig til en seksuelt forhold.

LÆS OGSÅ: Fandt bryllupsbillede af sin mand og en anden kvinde på facebook

-   Det skete en sen nat, hvor det ikke bare sluttede med et kys. Det troede jeg, at det ville, men det gjorde det ikke. Jeg elskede ham meget højt, og jeg tænkte, ’hvorfor kan det aldrig bare være et kys’, siger Mary ifølge ABC News.

Men det skulle ikke stoppe der. I løbet af sommeren blev Mary gravid med den dengang 12-årige Vilis barn. Mary havde på det tidspunkt fire børn med sin daværende mand, Steven.  Han fik hurtigt nys om affæren. Han fandt et kærestebrev, som Mary havde skrevet til eleven, og han ringede til politiet.

Kort efter blev hun arresteret, og mens hun ventede på retssagen fødte hun i maj 1997 datteren Audrey.

Dommen lød på seks måneders fængsel og et forbud mod at se Vili, men få uger efter at hun blev løsladt, blev hun taget i at have sex med Vili i en bil. Og endnu engang blev hun gravid. Mary fik sammenlagt mere end syv års fængsel for at have sex og få to børn med sin elev.

Det var en opgave, som tog rigtigt hårdt på den unge dreng, der samtidig ikke måtte komme i kontakt med børnenes mor. Han droppede ud af skolen, fik en depression og kæmpede med alkoholproblemer.

- Jeg føler ikke, at jeg fik den rigtige støtte eller den rigtige hjælp. Hverken fra min familie eller fra nogen generelt. Mine venner kunne ikke hjælpe mig, for de havde ingen anelse om, hvordan man er forælder. Vi var jo kun 14-15 år gamle, fortæller Vili.

LÆS OGSÅ: Taknemmelig far beder læge om at følge sin datter til alteret

Mary blev løsladt i 2004, hvor parret giftede sig, og det betyder, at de i år kan fejre deres ti års bryllupsdag.

Hendes licens til at undervise blev inddraget, da hun blev dømt, men Mary vil gerne have lov til at undervise igen. Hun vil derfor nu prøve at få sit navn fjernet fra det amerikanske register for sexforbrydere.