Fik aldrig sagt farvel

Som femårig mistede hun sin mor, og da hun var otte år, døde hendes far. Annagrethe fik hverken lov til at besøge ham på hospitalet eller deltage i hans begravelse. Nu får hun svar på de mange spørgsmål, der har formørket hendes sind og kastet en skygge over minderne.

Foto: Morten Mejnecke og privat

Alene, afvist og ødelagt. Annagrethe har haft depressioner, siden hun var 15 år. Depressioner forårsaget af hendes barndom, hvor alt gik galt. Som femårig mistede hun sin mor i en trafikulykke, hvor hun selv lå og sov på bagsædet.

Blot tre år senere blev hun nægtet det sidste farvel til den vigtigste person i hendes lille liv: Far. Nu søger hun svar på alle de tunge spørgsmål, der har plaget hende gennem årene.

Far, hvorfor slog du mig, når jeg græd over mor? Hvorfor forsvandt du, da jeg havde allermest brug for dig? Og hvorfor måtte jeg ikke tage afsked med dig?

Annagrethe Pedersen fra Vejen mellem Esbjerg og Kolding har fået besøg af Ude og Hjemmes clairvoyant Pia Neves de Brito.

44-årige Annagrethe blev erklæret rask for to år siden og tager ikke længere medicin for depressionerne. Men hun mangler stadig svar på mange af de ting, der har plaget hende siden barndommen.

Pia kontakter hendes far, Hans Dalgaard Jensen, der døde som 66-årig den 16. juli 1975, så Annagrethe selv kan stille ham spørgsmålene. Pia får hurtig kontakt.

- Han kommer gående mod mig. Han er svær at se, måske fordi det er så længe siden, han døde, siger Pia og beskriver de to udgaver af Annagrethes far, hun ser. En ung mand og en gammel. Clairvoyanten forsøger at finde ud af, hvordan han døde.

- Der er noget med hjertet. Kan et hjerte udvide sig bare lige pludselig? Det ser ud som om, hans hjerte eksploderede, siger Pia, der også får en underlig fornemmelse i armene. Annagrethe fortæller, at faren døde af en blodprop i hjertet.

- Jeg oplever ham som varm og kærlig og mild. Et behageligt menneske uden de store armbevægelser, fortæller Pia. Annagrete nikker.

- Han var et godt menneske. Det er også derfor, jeg ikke forstår, hvordan han i det ene øjeblik kunne være så rar og det næste så brutal. Hvorfor var han så hård mod mig, spørger hun.

Alt om horoskoper, clairvoaynce og det alternative med Ude og Hjemme på facebook

Alene med sorgen
- Jeg har ikke kendt andet. Sådan gjorde man, siger faderen, og Pia uddyber:

- Det var sådan, han troede, man skulle gøre. Ærgerligt, hvis du havde håbet på anger, for han undskylder altså ikke. Det var hans måde at irettesætte på. Han lagde ikke hånd på din mor. Hun blev vred, når han gav dig en endefuld.

- Det har undret mig, hvordan han kunne skifte fra det ene til det andet lynhurtigt, siger Annagrethe.

- Det er mangel på ord. Han gav en endefuld, og så snakker vi ikke mere om det. Han fik mange tæv af sin far, siger Pia.

- Hvorfor blev jeg efterladt hos genboen, en ældre dame, efter mor døde? Jeg savnede min mor. Jeg stod i timevis foran vinduet og stirrede på vores eget hus og ventede på, at far kom hjem. Jeg savnede også ham. I tre år så jeg ham kun i weekenderne, fortæller Annagrethe.

- Sådan var det nødt til at være. Det var en svær periode for din far. Han kunne ikke holde sammen på sig selv, så han kunne ikke tage sig af dig. Han gik helt i stykker, da din mor døde. Han vil gerne sige undskyld. Ikke for afstraffelsen, men fordi han forsømte dig. Han elskede dig, men han var ikke i stand til at være far, forklarer Pia.

- Når jeg græd over min mor, og han så det, så fik jeg bare klaps. Ingen har kunnet give mig en forklaring, men nu begynder tingene at falde på plads, siger Annagrethe.

- Det er en gåde for ham, at du følte dig forladt. Det kommer nærmest som en overraskelse for ham, at børn havde følelser. Gud, det tænkte jeg ikke på. Undskyld, siger han ifølge Pia.

- Både din mor og far besøger dig jævnligt. Når du er ked af det og føler en varme ned af ryggen, som en der aer dig, så er det din mor. Din far er ham, der skræmmer mænd væk, der er dårlige for dig, siger Pia. Annagrethe griner.

Læs også: Clairvoyant: Dine børn får et godt liv

- Jeg troede kun, det var min mor, der kom, siger Annagrethe. Hun er i dag gift med en god og kærlig mand. Kun en ting mere plager Annagrethe.

- Jeg kom ikke ud på sygehuset, da han var syg. Og jeg kom ikke med til begravelsen. Jeg kunne simpelthen ikke, for jeg havde så mange dårlige minder fra min mors begravelse, så jeg brød sammen. Det gør ondt, at jeg ikke fik sagt farvel til far, siger Annagrethe, der gerne vil vide, hvorfor hun ikke måtte besøge ham på sygehuset.

Husk de gode minder
- Det var din far, der havde bestemt, at du ikke skulle med ud på sygehuset. Han ville ikke have, du skulle se ham sådan. Han var en stor og stærk far, og sådan skulle du huske ham, siger Pia.

- Begravelsen skal du ikke tænke på. Han var ikke engang selv med. Begravelser og gravsten er for de efterladte, forklarer Pia.

- Var far i stand til at læse det kort, jeg skrev til ham, mens han lå på sygehuset, spørger Annagrethe. Hun er i tvivl, for hun fik kortet tilbage og har siden gemt det som et minde.

- Ja, siger han. Han blev så glad for det. Du havde tegnet en blomst og et hjerte, siger Pia, og Annagrethe nærmest hopper i stolen af overraskelse.

Hun viser kortet frem. Med barnlige bogstaver havde hun skrevet et sødt kort om sin hverdag, på den anden side havde hun tegnet en blomst, hvor bladene former et hjerte. Nu ved hun, far læste kortet, for Pia havde ikke set det før. Det kan kun være hendes far, hun har kontakt til.

- Han ærgrer sig over, at han ikke nåede at være far til dig i længere tid. Han er glad for at se dig, siger Pia, inden hun og Annagrethe tager afsked med ham igen.

- Heldigvis har jeg også mange gode minder om min far, siger hun med et smil og husker tilbage på hans trygge og kærlige favn. Det er sådan, hun vil huske ham.

Har du lyst til at prøve clairvoyance? Book en session hos én af vores dygtige clairvoyanter