Julie bor midt i krigszonen

31-årige Julie Ebak har truffet et valg, som formentlig kun ganske få kvinder ville tage. Hun har efterladt sin et-årige søn Alexander hjemme i Danmark og bor nu midt i den afghanske krigszone omgivet af fjender.

Julie Ebak går målrettet gennem støvet i den danske militærlejr i Camp Bastion. Hun er som altid bevæbnet, og hun lægger ikke pistolen fra sig, da hun går ind på sit lille kontor og sætter sig ved skrivebordet. Hun smiler, men får et vemodigt drag over munden, da hun kigger op på væggen. Her hænger et fotografi af det allerkæreste i hendes liv. Hendes etårige dreng Alexander.

- Jeg savner ham. Rigtig meget, siger hun.

LÆS OGSÅ: Julies svære beslutning: "Farvel min dreng"

Sekunder tidligere var hun den myndige beslutningsdygtige officer. Men pludselig er det som om, det ikke længere er soldaten, der sidder der på kontorstolen. Den nyvaskede ørkenuniform og baretten på hovedet kan ikke længere skjule, at hun først og fremmest er mor til et lille barn. En mor, der har sagt ja til at bekæmpe en fanatisk fjende hele 6.000 kilometer fra sit hjem i Vodskov, hvor hendes mand, René Ebak, nu er alene med hus og barn.

Den rigtige helt

- Jeg er stolt af det valg, jeg har truffet. Men jeg synes faktisk, at det er René, der er den seje. I mine øjne er han helten. De rigtige helte er dem, der bliver derhjemme, lyder det fra Julie, der da også har en mand med en særlig forståelse.

Som hun, er han premierløjtnant ved Trænregimentet i Aalborg. Og ligesom hun, har han været udsendt som soldat til en international mission. Men det var før, de fik Alexander.

- Det gør selvfølgelig en stor forskel. Men vi har snakket det igennem, inden jeg tog herned. Jeg har god opbakning fra både René og den øvrige familie. Men man kan ikke forberede sig på savnet. Det ramte mig hårdere, end jeg havde forventet, siger Julie.

Naget af tvivl

Heldigvis har Julie fået god støtte fra hendes deling. Det er nogle gode folk, siger Julie. Og forbindelsen til Alexander er da heller ikke afskåret helt.

LÆS OGSÅ: Måtte sige farvel til sin søn

- Jeg taler jo med ham hver weekend via Skype. Jeg synger "Lille Peter Edderkop", mens René laver edderkoppen med fingrene derhjemme. Så griner han. Men nogle gange er han træt og græder. Så er det hårdt. Men jeg synes, det går udmærket. Jeg føler, jeg har god kontakt med ham, selv om det er over pc. Han kommer jo både med puslespil og legoklodser, og han peger også på mig, når Rene spørger, "hvor er mor?", siger Julie.

Julie er færdig i Afghanistan til februar.