Sparkedragt for to

Et britisk tøjfirma forsøger at give julehyggen et romantisk pift med en særlig sparkedragt til voksne. Den gør forelskede par bogstaveligt talt uadskillelige.

En fryd eller et mareridt? Døm selv.

Dette må simpelthen være årets julegaveidé til turtelduerne, der bare ikke kan få nok af hinanden: En voksensparkedragt for to! Så kan der rigtig puttes og hygges i julelampens skær.

Dragten - en såkaldt twinsie - er designet af det engelske tøjfirma The Original Factory Shop og har fire ærmer, to hætter men kun tre ben.

LÆS OGSÅ: Smed 57 kilo for at passe brudekjolen

På billedet testes dragten af kæresteparret Rebecca Burns, 25, og Chris Fuller, 26.

Vanskelige toiletbesøg

- Jeg kan godt forestille mig, at en hel masse mennesker vil købe dragten, for den er rigtig sjov, siger Rebecca.

LÆS OGSÅ: Her er verdens mest sexede mand

Dragten giver udtrykket "forbundet ved hoften" en helt ny betydning. Men hvor praktisk det egentlig er, sådan at være smeltet sammen med sin kæreste, kan vel diskuteres. Hvad hvis den ene f.eks. skal på toilettet eller ud i køkkenet og hente nye forsyninger af pebernødder?

Det melder historien ikke noget om.