Dansk udviklingshæmmet mand dræbte 38 personer

I denne uge skriver Rejseholdets tidligere leder, Bent Isager-Nielsen, om udviklingshæmmede og kriminalitet. Han fortæller også om Erik Solbakke Hansen (billedet), som er den dansker, der er dømt for at have dræbt flest mennesker ved kriminalitet.

Hej Bent

Du har tidligere skrevet om sindssyge og dermed utilregnelige mordere, der ikke kan straffes, men som får en anbringelsesdom på et psykiatrisk hospital.

Men der er også de farlige udviklingshæmmede personer. Kan du ikke fortælle lidt om, hvad der sker med dem?

Venlig hilsen D.

 

Hej D

Der er flere forskellige måder, domstolene kan reagere på, afhængig af hvad mentalerklæringen viser.

Som jeg har nævnt før, er en mentalerklæring derfor meget vigtig, når der skal fastsættes straf eller sanktion. Og faktisk har jeg også fået et spørgsmål om behandlingsdomme. Lad mig slå det sammen med dit spørgsmål.

En behandlingsdom kan i særlige tilfælde gives til en person, som egentlig skulle have en fængselsstraf.

Han er altså ikke sindssyg og utilregnelig, men det vurderes, at han har nogle psykiske problemer, som gør, at det er bedre at behandle frem for at sætte ham i fængsel.

Derfor overlader man ansvaret til læger og psykiatere og ikke fængselsvæsenet. Det kræver dog, at han siger ja til at følge en fastlagt behandling og accepterer at være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Til gengæld afgør lægerne, hvornår han kan komme ud – og altså ikke politi, anklagemyndighed eller domstole.
Læs også: Alle kan slå ihjel

Sikret institution

De kriminelle udviklingshæmmede er en helt anden gruppe. Især dem, der har begået meget alvorlig kriminalitet. Udviklingshæmmede kan ligesom de sindssyge ikke straffes. Det har dog konsekvenser, hvis de begår noget ulovligt, selv om der formelt set ikke er tale om straf.

Man kan som udviklingshæmmet blive dømt til, at de sociale myndigheder skal føre tilsyn med en – og man kan blive dømt til at bo på en institution eller et bosted.

Og så kan man i helt særlige tilfælde dømmes til at blive anbragt på landets eneste sikrede institution for dømte udviklingshæmmede, nemlig Kofoedsminde på Lolland. Her sidder omkring 90 udviklingshæmmede personer, hvoraf nogle anses for at være meget farlige, og som typisk har begået drab, vold, voldtægt eller brandstiftelse.

Nogle af de anbragte personer på Kofoedsminde har boet mange år på institutionen. I flere tilfælde er der tale om årtier.
Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte 

Pyroman og drabsmand

Erik Solbakke Hansen (på billedet) var en dansk pyroman og drabsmand.

Han blev dømt for at stå bag Hotel Hafnia-branden i 1973 i København, hvor 35 mennesker omkom.

Han blev også dømt for i 1980 at have dræbt en 15-årig pige på Fanø under et mislykket voldtægtsforsøg – en sag, hvor en lokal ejendomsmægler oprindeligt havde været mistænkt, og som har været meget omtalt i medierne.

Han påsatte også en serie brande i Helsingør. Ved en af disse brande mistede en brandmand livet. I en anden døde en ung kvinde.

Kunne frit komme og gå

Erik Solbakke Hansen blev beskrevet som "evnesvag i lettere grad", og mens han begik forbrydelserne, boede han på en institution, men kunne frit komme og gå.

Drabet på Fanø skete under en udflugt med institutionen. Han blev først stillet til ansvar i 1985 efter en pyromanbrand i Hillerød.

Under efterforskningen af den kom alle de andre sager frem. Han blev primært med baggrund i sin egen tilståelse dømt for alle forholdene.

Det har i årenes løb medført en del debat om, hvordan blandt andet udviklingshæmmede og børn skal afhøres af politiet, og om hvordan man skal vurdere deres tilståelser.

Erik Solbakke Hansen blev anbragt på Kofoedsminde, hvor han var til sin død i 1997.
Med 38 dødsofre er Erik Solbakke Hansen den dansker, der er dømt for at have dræbt flest mennesker ved kriminalitet.

Venlig hilsen Bent