Nyt studie: Terapiform skal lære deprimerede at ignorere tankerne

Terapi, der hjælper deprimerede med at lade tankerne passere, virker bedre end traditionel terapi i stort forsøg. Men der skal forskes mere, siger professor.

Hidtil har kognitiv adfærdsterapi, hvor man beskæftiger sig med sine tankemønstre og får hjælp til at danne alternative, mere realistiske tanker, været den bedst dokumenterede terapiform mod depression. 

Men et nyt lodtrækningsstudie indikerer, at deprimerede får mere ud af en anden type terapi, hvor de ikke arbejder med sig selv og deres tanker, men i stedet får hjælp til at rette opmærksomheden ud mod omverdenen, skriver Videnskab.dk.

– Det handler i bund og grund om at lade tankerne være og bruge mindre tid på dem, siger psykolog Pia Callesen. 

Hun er klinikchef på den private klinik Cektos - Center for Metakognitiv Terapi, der tjener penge på at udbyde metakognitiv terapi. Studiet er imidlertid lavet efter de gældende videnskabelige standarder.

I alt deltog 174 voksne personer med depression.

Terapiformen, hvor man ikke arbejder med sine tanker, men i stedet øver sig i at lade dem passere og rette opmærksomheden udad, kaldes metakognitiv terapi: 

– I metakognitiv terapi skal man ikke mærke efter, siger Pia Callesen, klinikchef på den private klinik Cektos - Center for Metakognitiv Terapi.

Læs mere på Videnskab.dk: For lidt søvn kan give unge depression

– I stedet laver man opmærksomhedstræning, hvor man styrker det ydre fokus og opdager, at man selv kan kontrollere, hvor meget opmærksomhed man vil give sine negative tanker, fortsætter hun.

Terapeauter bruger lydfiler

I metakognitiv terapi er lydfiler et af de redskaber, terapeuten kan bruge til at få klienten til at ændre sit fokus fra det indre til det ydre, forklarer Pia Callesen. 

– De får en lydfil med ti forskellige lyde oven i hinanden, for eksempel trafiklyde, kirkeklokker og fuglefløjt. Så får de til opgave at rette opmærksomheden mod en af lydene ad gangen, siger hun. 

– Gennem opmærksomhedstræningen lærer klienterne, at de kan styre deres opmærksomhed, uanset indre og ydre begivenheder, og at de derved kan lade de negative tanker være i fred og skifte fokus til noget andet.

Læs mere på Videnskab.dk: Mennesker med angst skal lære at gruble mindre

Der skal mere forskning til

Selv om det nye forsøg er stort, og resultaterne er lovende, er der stadig brug for mere forskning, før man officielt kan begynde at anbefale metakognitiv terapi frem for kognitiv terapi, vurderer Poul Videbech, der er professor i psykiatri og forsker i behandlinger mod depression.

– Det er virkelig flot, at de har gennemført sådan et studie. Der ligger et kæmpe arbejde bag, og det er meget fint udført. Men forsøget har også svagheder, så det er nødvendigt at lave flere studier, før man kan anbefale den ene metode frem for den anden, siger han. 

En af svaghederne ved det nye studie er, at man ikke kan udelukke, at terapeuterne ubevidst har været mere dedikerede, når de har givet metakognitiv terapi, end når de har benyttet den kognitive terapiform, påpeger Poul Videbech. 

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Pia Callesen afviser dog, at hendes præference for metakognitiv terapi har påvirket de terapisessioner, hun har haft med den ene og den anden gruppe klienter. 

– Vi har målt, hvor forventningsfulde klienterne var, før de startede i terapi, og vi har målt, hvor tilfredse de har været med det forløb, de har fået, siger Pia Callesen.

Poul Videbech byder da også metakognitiv terapi og det nye studie velkomment.

– Det er enormt svært at lave den slags studier – det er både omstændigt og dyrt. Så overordnet set synes jeg, det er et meget flot og anerkendelsesværdigt stykke arbejde, siger han.