Politisk korrekthed eller ej: Når politiet beskriver gerningsmænd

En læser spørger Rejseholdets tidligere chef, Bent Isager-Nielsen, om politiet er politisk korrekte, når de beskriver mulige gerningsmænd. Udelader man for eksempel oplysninger om etnisk baggrund i signalementer?

Hej Bent
Jeg synes, at medierne tit – når de skriver om politiets efterlysning af gerningsmænd – ikke oplyser signalementet. I forbindelse med caronakrisen læste jeg om en tyv, der havde stjålet håndsprit på et hospital i Aarhus.

Politiet havde vidneudsagn og signalement af gerningsmanden, men signalementet fremgik ikke. Er der en tendens til, at politi og medier prøver at være politisk korrekte og ikke siger, når og hvis gerningsmænd eksempelvis har udlændinge- eller indvandrerbaggrund?

Venlig hilsen D.

 

Hej D.

Et godt og relevant spørgsmål. I flere lande har der været eksempler på, at medier og politi har været tilbageholdende med at oplyse både signalement og etnicitet på mistænkte personer. Mange husker nok sagen om de voldsomme seksuelle krænkelser i Køln og andre tyske byer nytårsaften 2015, som for mere end 1.000 kvinder blev et mareridt, da store grupper af mænd omringede, forulempede og angreb dem. Billedet til artiklen her viser tyske politifolk, der patruljerer i området omkring domkirken i Køln i forbindelse med episoden.

Læs også: Hanne blev kun 23 år   

Først langsomt gik det op for offentligheden, at krænkerne havde været grupper af mænd med arabisk og nordafrikansk baggrund.

Bagefter måtte både tyske medier og politiet lægge øre til stor kritik, blandt andet for ikke at fortælle, hvor stort omfanget var, og for ikke at oplyse, at de fleste gerningsmænd havde flygtningebaggrund.

Skal frem i lyset

Hele sagen rejser spørgsmålet, om man altid skal fortælle, hvem der begår kriminalitet, og om man skal tage hensyn til, at det i så fald måske kan medføre en form for mistænkeliggørelse af alle, der ser ud som eller tilhører samme gruppe.

Dette tema om politisk korrekthed er også ofte blevet debatteret i Sverige, når der er tale om gerningsmænd.

Læs også: Kan en morder slette alle spor?   

I Danmark er holdningen mere, at tingene skal frem i lyset, og at "svesken skal på disken" og så videre. Men også her i landet kan medierne være tilbageholdende med oplysninger om gerningsmænd, fordi man frygter at puste til ilden i en politisk retning.

Ingen forhastede konklusioner

Jeg har mange gange i min karriere overvejet, hvordan og på hvilken måde jeg i pressemeddelelser skulle beskrive gerningsmænd. Betjenten, der afhører et vidne, skal være skarp på dette område og tænke over, hvad vidnet siger. Et udsagn om, at gerningsmanden så "udenlandsk" eller "dansk" ud, er ikke nok. For hvad mener vidnet med det?

En dansk gerningsmand kan have et udenlandsk udseende, og en udenlandsk gerningsmand kan se pæredansk ud.

Man må derfor altid holde sig til det helt objektive i forhold til udseende og signalement, som til gengæld skal bruges politifagligt og ikke holdes tilbage af misforstået politisk korrekthed.

Det er så op til pressen og borgerne at være varsomme med at drage forkerte eller forhastede konklusioner på den baggrund.

Venlig hilsen Bent