Soleksem og forbrænding: Så stærk er solen

Solens stråler føles stadigvæk milde, og luften kan være kølig. Men tager du ikke dine forholdsregler, kan du ende med en uventet solskoldning på den sarte hud. Vær særlig forsigtig, hvis du har tendens til soleksem.

Vi opfører os ofte mere skødesløst i forårssolen, når lyset endelig er tilbage, og vi kan være mere udendørs. Men der er ikke sammenhæng mellem lufttemperatur og faren for forbrænding.

Når uv-indekset, der angiver styrken af solens ultraviolette stråler, overstiger tre, og huden ikke beskyttes af tøj eller solfaktorprodukt, så kan det gå galt. Sol på ubeskyttet hud øger faren for rynker, pigmentskjolder, ældning og hudkræft, især ved forbrænding. Så tænk dig om i denne tid, og tag de samme forholdsregler som om sommeren med solfaktorbeskyttelse og ophold i skyggen midt på solstærke dage.

Vær særligt forsigtig, hvis du har tendens til soleksem, der ikke bare er en solskoldning, men en mere kronisk tilstand, som fra maj frem til juli fremkalder et kløende udslæt på hud udsat for lys. Typisk som et V-formet udslæt fortil på brystet og over kravekanten i nakken. Huden bliver rød med små knopper, og der kan komme blærer. Også håndryg og andre lysudsatte områder kan rammes, mens ansigtet gerne går fri, nok fordi det udsættes for mere sollys i det daglige og dermed hærdes.

Udslættet kommer, 24-72 timer efter at man har været i solen, og forsvinder i løbet af en-to ugers tid. Hver sjette dansker har tendens til soleksem, også betegnet polymorft lysudslæt. Især kvinder i 10-30-års alderen er udsatte. Hos halvdelen dæmpes soleksemet markant og kan forsvinde i løbet af nogle år, mens det hos resten kommer igen forår efter forår, medmindre man tager sine forholdsregler.

Er du meget lys i huden eller rødhåret med tendens til at blive solskoldet, bør du passe ekstra på. Tre ud af fire reagerer på sollysets uva-stråler, mens halvdelen er følsomme for uvb. Nogle reagerer altså på begge stråletyper. Hudlægen kan eventuelt bekræfte diagnosen ved at udsætte huden for små doser af de forskellige stråletyper.

Råd mod soleksem

  • Er du sårbar for soleksem, bør du lige fra de første solstrejf benytte solbeskyttelse faktor 50+ på lysudsatte steder, især på forsiden af brystkassen. Faktortallet angiver beskyttelsen mod solens uvb-stråler, men da soleksem i høj grad skyldes uva, skal faktortallet være højt. Brug gerne produkter med særlig bredspektret uva-beskyttelse.
  • Start solsæsonen meget forsigtigt op for at hærde huden, som absolut ikke må blive forbrændt.
  • Ved sværere soleksem kan hudlægen hærde huden med små doser uv-stråling.
  • Gå ikke på egen hånd i solarium for at hærde huden. Tal først med egen læge eller hudlæge.
  • Spis godt med gulerødder, kål, spinat, broccoli, tomat samt farvede frugter, der indeholder karotener, som aflejres i huden og synes at mindske faren lidt for soleksem. Men husk, at de ikke beskytter mod solforbrænding.
  • Når solen bliver stærkere, starter du den egentlige solsæson meget forsigtigt op, så huden ikke forbrændes. I bedste fald kan du da hærde huden, så den bliver mere modstandsdygtig over for soleksem.