Fedme kan forebygges

Forskere understreger, at det ér muligt at forebygge og behandle overvægt og fedme med ændrede kost- og motionsvaner.

Foto: Colourbox

Forskere understreger, at det ér muligt at forebygge og behandle overvægt og fedme med ændrede kost- og motionsvaner.
Flere mediers udmeldinger om, at ovenstående udsagn ikke er sandt, er forkert! Blandt andet i en artikel i Politiken d. 11.august 2011, blev der skrevet, at det ikke er videnskabeligt bevist, at mad og motion kan gøre en forskel for overvægtige. Men forskere fra DTU Fødevareinstituttet og LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet understeger, at der ér videnskabelige beviser for det.

Her på SlankeDoktor.dk støtter vi selvfølgelig op om videnskaben, da vi har stor succes med at hjælpe overvægtige med at tabe sig, ved at ændre deres kost- og motionsvaner.

Sund livsstil ér vejen frem
"Mediernes udmeldinger om, at det ikke kan betale sig at ændre til sundere kost- og motionsvaner for at forebygge og behandle fedme og overvægt, er helt forkert. Et af verdens største koststudier, Diogenes*, viser meget klart, at forekomsten af overvægt og fedme hos børnefamilier falder markant, når der bliver introduceret bedre og sundere kostvaner i hjemmet", siger professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Desuden viser flere nyere grundige gennemgange af den samlede litteratur på området, at der er overbevisende sammenhæng mellem kostsammensætning og/eller motion samt kropsvægt.

Læs mere om Slankeklubben og meld dig ind her!

Vil du vide mere om fastholdelse af sund livsstil?
"Der er ingen tvivl om, at sund kost og motion har en vigtig rolle i at forebygge og behandle overvægt og fedme. Det, der derimod kan være vanskeligt at vise i koststudier, er fastholdelsen af de sunde vaner og vægttab. Her har vi behov for mere viden", siger professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet.

Som det også fremgår af artiklen i Politiken, er det svært at få folk til at ændre vaner. Mange mennesker, der deltager i forebyggelses- og behandlingstiltag, falder ikke overraskende tilbage til de gamle usunde vaner.

"Vores opfattelser er, at det er vanskeligt at fastholde de sunde vaner, hvis der ikke er sunde rammer i nærmiljøet. Det kan for eksempel være sund kantinemad og fokus på motion på skoler, børneinstitutioner og arbejdspladser. Det er derfor her, vi skal sætte ind og forske i, hvordan man kan ændre adfærd over en længere periode - det vil sige, hvordan man fastholder de sunde vaner", fortsætter Inge Tetens.