Husk at trække vejret!

Korrekt vejrtrækning under træning er alfa og omega for din præstation!

Foto: Colourbox

LÆS MERE OM SLANKEKLUBBEN OG MELD DIG IND HER

Det er ingen hemmelighed at det er vigtigt at huske at trække vejret. Men vidste du at en korrekt vejrtrækning under træningen er alfa og omega for din præstation?!

Ilt er energi til kroppen
Vejrtrækningens vigtighed kommer sig af at ilt er ren energi til kroppen og dens muskler.
Lungernes funktion er at hive ilten ud af luften og ind i blodet.

Læs også: Sæt forbrændingen i vejret

Derfra føres ilten til hjernen, kroppens celler og muskler, så de får energi til at træne, arbejde og yde dit bedste.

Når du styrketræner
Når du styrketræner, er huskereglen at du altid skal ånde ud når øvelsen er hårdest.
Det vil sige at når du laver en mavebøjning puster ud på vejen op og ånder ind på vejen ned igen.

Når du løber
Under løbeturen er vejrtrækningen afgørende for hvor lang udholdenhed du har.
Prøv at ånde ind på hver 2, 3 eller 4 skridt på løbeturen mens du så ånder ud igen på de næste 2,3 og 4 skridt.
Antal skridt per åndedrag afhænger af hvor hårdt og intensivt du løber.