Fredag d. 2. november 2012 - af Lisa Bolting, Slankeklubben
Så nemt kan du holde dig slank
Hvis du lever efter seks enkle principper i hverdagen, vil du ikke kunne undgå at tabe dig. Sådan lyder det fra Lisa Bolting, der er Ude og Hjemmes diætist og chef for SlankeDoktor.dk. Hvis du eksempelvis spiser et halvt kilo grøntsager hver dag og kun tager én portion, når du spiser varm mad, er du allerede godt på vej til en slankere livsstil.

Det kan være ganske nemt at blive slank. Det kræver blot, at du overholder nogle helt enkle leveregler hver dag for at få det til at virke.
Det lyder selvfølgelig for godt til at være sandt, men hvis du er ihærdig og efterlever disse regler, så vil det også virke. Det er dog klart, at der skal en vis form for indsats til, men det er ikke kompliceret at tabe sig.
Har du hørt om slanke-the? Her får du sandheden om, hvordan the kan virke...
Her får du chefdiætist Lisa Boltings seks slankeregler her:
1. Grøntsager
Spis et halvt kilo grøntsager hver dag. Hvis du hver dag får rigtig mange grøntsager, og du spiser de fleste af dem rå, så har de en meget fin effekt på dit vægttab. Især hvis du primært vælger de fiberrige grøntsager. Altså gulerod, kål og rodfrugter fremfor salat, tomat og agurk.
2. Kun én portion
Hvis du kun øser en portion mad op, når du spiser varm mad, så kommer du ikke til at spise for meget.
Hvis du har lyst til mere, så skal du vente mindst 15 minutter, før du tager mere op på din tallerken. I anden portion tager du primært grøntsager og evt. lidt kød.
Tab dig nu!
Ude og Hjemme Slankeklubben
![]() |
I Slankeklubben får du rådgivning af professionelle diætister og et støttende fællesskab. Gave til dig: Ved tilmelding får du en stavblender + en kogebog med slankende suppe-opskrifter! |
Start dit vægttab i dag: www.udeoghjemme.dk/slankeklubben |
3. Drikkevarer uden kalorier
Du må gerne drikke, alt det du har lyst til, men det skal være drikkevarer uden kalorier. Altså fx te, kaffe, saft og sodavand med kunstige sødestoffer. Så får du ikke kalorier, som ikke mætter.
Du kan også drikke dig sund med en lækker juice eller smoothie - her får du 21 opskrifter...
4. Brød og korn
Brød og andre kornprodukter - max tre gange om dagen. Brød, havregryn og andre typer af korn er meget sundt. Derfor er det vigtigt, at du spiser noget hver dag, men når det handler om vægttab, så er det også vigtigt, at der ikke er for mange kalorier.
Derfor må du begrænse mængderne. Altså er der plads til ca. 100 g brød af den tunge fiberrige slags og lidt korn.
5. Sig nej til det overflødige
Når du nu har sat projektet med vægttab i gang, så hold dig helt fra kager, slik, chips, pommes frites og andre fedende usunde ting. Det vil ødelægge det gode arbejde du ellers har lagt for dagen.
En almindelig portion kage giver hurtigt 400 kalorier - og det er præcist dem, du skal have mindre af for at få det til at virke.
6. Få pulsen op
Kan du motionere en time hver dag? Hvis du kan det - og det er med pulsen i et niveau, hvor det er vanskeligt at tale sammen - så gør det dit projekt meget lettere. Så prøv om du kan finde tiden og det vil med garanti støtte og hjælpe dit vægttab.
Har du alligevel brug for noget sødt?
Så prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor.