Hold kun slankekuren hver anden uge

Du kan sagtens være på slankekur hver anden uge og tabe dig alligevel. Diætisten fortæller hvordan

Foto: All Over Press

Lisa Bolting, chefdiætist hos SlankeDoktor.dk ved fra erfaring, at vægttab meget let kan være et uoverskueligt projekt. Det kræver ofte mange måneder, hvor tungen skal holdes lige i munden, for at de ønskede kilo er forsvundet.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en flad mave


Gør din kur overskuelig
En måde at gøre dit slankeprojekt mere spiseligt, kan være ved kun at være på kur hver anden uge.

"Det vil i praksis betyde, at du den ene uge skal være meget fokuseret og til punkt og prikke holde dig til det, du må spise. Næste uge kan du spise helt normalt, men ikke mere end dit behov, for så vil du øge vægten igen. Men du skal altså ikke tænke så meget over dit vægttab som i "taberugerne", siger Lisa Bolting.


Sådan gør du i "taber-ugen":
I slankeugen gælder følgende:

  • Følg en kostplan på 13 - 1500 kalorier
  • Ingen vin eller anden alkohol
  • Ingen kage, slik, chips eller andre former for fast food

LÆS OGSÅ: Motion du har tid, plads og råd til - også om vinteren


I "hvileugen" gælder:

Du skal stadig bevare de fine grundvaner, som du kan se nedenfor. Men du kan evt. spise lidt mere mad. Der vil også være plads til en dag eller to med lidt alkohol, og der vil være plads til lidt kage eller slik et par gange om ugen. Du kan aldrig overdrive, men du behøver ikke at være så fokuseret, og det giver faktisk luft til at komme videre i ugen efter.

Hvis du er meget bevist om, at du har to typer af uger, så vil det være en god og sjov måde at få vægten til at falde. Du vil måske også opleve, at du faktisk taber dig lidt i "hvileugen" bare ikke så meget som i din slankeuge.


Hold fast i dine grundvaner:
Grundvaner som hele tiden er en del af vægttabet:

  • Spis mindst 500 g grøntsager og gerne af de fiberrige slags hver dag
  • Spis mindst 5 måltider for at holde dit blodsukker stabilt
  • Drik kun energifrie drikkevarer
  • Vælg gerne et højt indhold af protein, altså magert kød, fisk, æg, magre mælkeprodukter og ost
  • Sæt motion på din hverdag så meget som du orker

Hvis du melder dig ind i Slankeklubben, får du lige nu en lækker gave. En ekstra gave er det vægttab, som du helt sikkert vil opnå...