Styrketræning

Find din yndlingsmotion med Line Laursen

Foto: Gregers Overvad

Hvad: Styrketræning er træning af kroppens muskler med belastning, således at de bliver mere voluminøse og stærkere. Det kan være i maskiner eller med frivægt.

Hvem: Styrketræning er for alle, dog skal børn ikke træne på samme måde som voksne.

Hvor: I fitnesscentre, boksecentre, styrketræningscentre, motionscentre.

Hvorfor: Styrketræning styrker kroppen og gør den stærkere. Det er sundt for kroppen at være stærk og kan både være med til at forebygge og behandle smerter og skavanker. Du bestemmer selv hvornår inden for åbningstiderne i dit træningscenter.

Hvor ofte: Gerne to-fire gange pr. uge. Kroppen har efter en god omgang styrketræning behov for at blive genopbygget igen, så det er en god ide med lidt hvile fra styrketræningen. Træn evt. styrke hveranden dag og kondition eller udholdenhed de mellemliggende dage.

Bonus: En stærkere krop, som er stram og fast.

Pris: Prisen kan svinge meget. De fleste træningscentre koster fra 200 kr. pr. måned, men det kan også findes både dyrere og billigere, afhængigt af, hvor du bor, om der er en firmaaftale med dit arbejde, osv.

Vurdering:
3 ud af 5. Styrketræning får ikke topkarakterer af mig, for mit temperament er ikke til det. Jeg gør det indimellem, fordi det er godt for mig, og jeg synes, at det er effektivt, når jeg gør det fast. Styrketræning er en fleksibel motionsform for dig, som ikke ønsker at binde sig til et fast tidspunkt.

Info:
www.fitnessworld.dk, fitnessdk.dk, fitnessone.dk og mange andre

Læs også:
Bikiniklar-øvelse 1-11