Til fedtet hud

Hjemmelavet maske til fedtet hud

Foto: All Over

Dennis Knudsens ansigtsmaske mod uren hud

Hvis du har tendens til fedtet hud, kan du blande din egen maske, der modvirker dette. Cremen blandes nemt af en most avokado, blandet op med havregryn til en lind konsistens og tilsat et par stænk citronsaft.

Smør masken på og lad den virke ca. 10 minutter, inden den vaskes af igen. Gentag behandlingen en til to gange om ugen.

Avokado, havregryn og citron er generelt gode mod lidt fedtet hud, men hvis du er meget plaget af acne, er du nødt til at bruge skrabere midler - og evt. rådføre dig med en kosmetolog.

Vejlefjord Kur og Spas ansigtsmaske mod uren hud

Her er opskriften på en rensemaske, som kan opstramme og fjerne urenheder fra huden. Den kan bruges til alle hudtyper.

Sådan gør du:
1 spsk. rødt kaolin-ler (kan købes hos i Matas eller i helsekostforretning som pulver) blandes med urtevand til en yoghurtlignende konsistens og fordeles i ansigtet og på halsen. Undgå huden rundt om øjnene og læberne.

Se også Q-video: Sådan plejer du tør hud

Lad masken sidde 10-15 min. Skyl af med lunkent vand og pjask koldt vand i ansigtet 10-15 gange for at trække porene sammen. Dup urtevand/tonic på huden og afslut med lidt olie eller creme.