Min mand og jeg har fem børn tilsammen, min mand har tre, og jeg har to.
Vi har skrevet et testamente, hvori vi ønsker, at den længst levende af os sidder i uskiftet bo.
Hvis nogen af børnene ønsker at skifte, skal de kun have deres tvangsarv, som vil blive trukket fra deres arv, når vi begge er døde. Alle børn skal arve på lige fod.
Mit spørgsmål er: Når testamentet er formuleret sådan, kan den længst levende af os så alligevel skifte med stedbørnene, hvis han eller hun ønsker det?

Question

Min mand og jeg har fem børn tilsammen, min mand har tre, og jeg har to.

Vi har skrevet et testamente, hvori vi ønsker, at den længst levende af os sidder i uskiftet bo.

Hvis nogen af børnene ønsker at skifte, skal de kun have deres tvangsarv, som vil blive trukket fra deres arv, når vi begge er døde. Alle børn skal arve på lige fod.

Mit spørgsmål er: Når testamentet er formuleret sådan, kan den længst levende af os så alligevel skifte med stedbørnene, hvis han eller hun ønsker det?

Bedste hilsener Louise · Accepted Answer

Ja, selv om jeres testamente er formuleret med ønsket om, at længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo, kan han eller hun altid vælge at skifte.

Det gælder, uanset om den længstlevende ønsker at skifte i forbindelse med dødsfaldet eller efter at have siddet i uskiftet bo i en periode.

Da du og din mand har særbørn, skal den først afdødes særbørn give samtykke til, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Hvis særbørnene ikke ønsker at give samtykke, vil de som følge af jeres testamente alene få deres tvangsarv.

Selv om særbørnene giver samtykke til uskiftet bo, kan længstlevende alligevel vælge at skifte.

Særbørnene kan altså ikke bestemme, at længstlevende skal sidde i uskiftet bo.

Stor forskel

Hvis længstlevende ægtefælle vælger at skifte, mens han eller hun er i live, er spørgsmålet, om særbørnene i det tilfælde kun skal have deres tvangsarv, eller om de er berettiget til at modtage hele deres legale arv.

Det afhænger af, hvad der står i jeres testamente, og det er desværre noget, der i praksis ofte giver anledning til problemer.

I mange testamenter står der, at særbørnene kun skal have deres tvangsarv, hvis de ikke giver samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Hvis særbørnene giver samtykke, men længstlevende ægtefælle selv vælger, at boet skal skiftes, og der ikke er taget stilling til den situation i testamentet, skal særbørnene have deres legale arv.

Tvangsarven til børnene efter førstafdøde vil være 1/16 af jeres samlede fællesbo til deling. Den legale arv til særbørnene efter førstafdøde vil være ¼ af jeres samlede fællesbo til deling.

Der er derfor stor økonomisk forskel på et skifte, hvor særbørnene skal have deres tvangsarv, og et skifte, hvor de skal have deres legale arv.

Jeg vil anbefale, at I sørger for at få gennemgået jeres testamente for at sikre, at det er formuleret, så særbørnene kun får deres tvangsarv efter førstafdøde – uanset hvorfor der skiftes.

Da jeres fem børn skal dele ligeligt efter længstlevende, vil særbørnene ikke blive snydt med den løsning.

Testamentet skal være præcist formuleret: Få styr på arven til særbørnene

Hej Louise

Kære Jane

Sørg for at sikre hinanden bedst muligt med særbørn og fællesbørn

Flere svar

Retfærdig arv til stedbørnene

Hvem ejer sommerhuset

Fars arv smuldrede

Klammeri mellem mødre foran skole

Jeg vil begrænse stedbørnenes arv

Ekskæresten kræver halvdelen af huset

Mine børn skal arve alt efter mig

Sådan fungerer særeje med nedtrapning

Mest læste

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Familie blev ramt af krise: Mor skulle lære alt igen

Meldt søster til politiet: Hun optog vores samtale

Emilies tøj forsvandt

Vi var jaloux på vores børns vegne