Spørg advokaten

Skal vi skynde os at blive gift?

7. februar Af Louise Vinkle. Foto: Colourbox.
Dorthe og hendes kæreste har kastet sig ud i nybyggeri, og Dorthe er meget bekymret for økonomien, hvis en af dem dør. Hun vil vide, om den eneste rigtige løsning er at blive gift? 
Glad ægtepar

Hej Louise

Kan du give os et godt råd? Inde i mit hoved blinker alle advarselslamper: Skynd dig at blive gift!

Min kæreste og jeg er begge 55 år og samlevende på 12. år. Vi har ingen fælles børn, men har voksne børn fra tidligere forhold.

Nu har vi kastet os ud i et fælles projekt, nybyggeri. Vi indskyder hver sin andel på en million, og resten skal vi låne i kreditforeningen. Det fungerer fint nu, men hvis der sker noget med en af os, har den anden ikke adgang til “pengetanken”. Er den eneste rigtige løsning at blive gift?

Vi vil dog gerne sikre hinandens børn, hvis vi gifter os. Hvis den ene går bort, og ægtefællen arver, skal den afdødes børn sikres på samme måde, som børn af den længstlevende.

Derudover ejer min mand et firma – et anpartsselskab – og har oprettet et holdingselskab. Vil jeg automatisk arve det, hvis vi er gift? Vil det være en fordel, hvis jeg er medejer på forhånd?

- Med venlig hilsen Dorthe

Kære Dorthe

Jeg vil i hvert fald anbefale, at I enten bliver gift eller opretter testamente for at sikre hinanden. Og hvis I også vil sikre børnene, skal I som minimum oprette et testamente.

Som ugifte samlevende uden et testamente arver I ikke hinanden. Lige nu er det jeres børn, der arver alt efter jer hver især. Det betyder, at hvis en af jer afgår ved døden, skal den anden købe den afdødes halvdel af for eksempel jeres fælles hus, og det kan ofte være vanskeligt at få råd til.

Hvis I bliver gift, vil I som ægtefæller være berettiget til at arve halvdelen efter den anden ægtefælle. Den anden halvdel vil gå til den afdøde ægtefælles børn. Når den længstlevende ægtefælle dør, vil hele den resterende formue gå til den længstlevende ægtefælles børn.

Samlevertestamente

I kan også oprette et udvidet samlevertestamente og på den måde sikre hinanden. I det udvidede samlevertestamente kan I bestemme, at jeres børn kun skal have deres tvangsarv efter førstafdøde, hvilket vil være 1/8 af arven til deling mellem børnene. På den måde kan I sikre den længstlevende endnu bedre.

I det udvidede samlevertestamente kan I samtidig tage stilling til, hvordan arven skal fordeles efter jer ved længstlevendes død, så jeres formue bliver fordelt mellem jeres børn, som I ønsker.

Som nævnt arver du som ugift samlevende ikke noget automatisk, og derfor arver du heller ikke din mands firma. Det kan dog skrives ind i testamentet, at du skal overtage firmaet som en del af din arv. Det behøver du ikke at være medejer for.

Overvej konsekvenserne

Inden I beslutter, om du skal være medejer, skal I overveje konsekvensen, hvis I en dag går fra hinanden. I så fald vil den ene af jer skulle købe den anden ud af firmaet. Det kan være dyrt og uhensigtsmæssigt, særligt hvis firmaet er din mands levebrød.

Hvis I vælger at gifte jer, skal I huske at overveje, om I vil have oprettet en ægtepagt, så I kan få særeje i jeres ægteskab. Det kan måske være, at din mand ønsker særeje på sit firma, eller at jeres formuer har forskellige størrelser, som I ikke ønsker at dele, hvis I skulle blive skilt.

Hvis I vælger ikke at gifte jer, vil jeg helt klart anbefale jer at få oprettet en samejeoverenskomst, når I ejer fast ejendom sammen. Den er særligt vigtig, hvis en af jer en dag ønsker at komme ud af samejet, og I ikke er enige om, hvordan I skal gøre det.

- Bedste hilsner Louise

Louise Vinkle

Fakta

En samejeoverenskomst er ikke kun relevant for ugifte par. Det er relevant ved alle, der ikke er gift, men ejer større aktiver sammen. Det kan være søskendeflokken, der sammen har overtaget et sommerhus efter forældrene, eller vennerne, der har købt en båd sammen.

Hvis man ikke er gift, men ejer større aktiver som for eksempel fast ejendom sammen, er det en god idé at oprette en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst regulerer ejerskabet, og den er særligt vigtig at have, hvis den ene ønsker at komme ud af samejet.

Hvis man ikke har en samejeoverenskomst, og man ikke er enige om, hvordan man skal komme ud af samejet, vil aktivet (altså for eksempel ens hus) skulle sælges på en frivillig auktion, hvilket kan være meget vanskeligt og dyrt.

 

 

Sponsoreret indhold