30 ting, du kan underholde dig selv og dine børn med

Keder du dig? Trænger du til noget at beskæftige eller underholde dig, din bedre halvdel og børnene med, mens landet er lukket ned, så få inspiration her.

Karantæne-tv

De fleste streamingstjenester tilbyder en 14 eller 30 dages gratis prøveperiode; Tv2 Play, DPlay, Viaplay, HBO Nordic og SF Kids. Husk at afmelde det igen, hvis du ikke vil beholde det.

DR TV har du allerede betalt licens, så nu kan du helt gratis se et hav af film, serier, dokumentarfilm. Fik du ikke set alle seks afsnit af den nye dokumentar om Scandinavian Star, så kan du stadig nå det.

Du kan også gå på YouTube og opleve et væld af historier fra Ude og Hjemme i lyd og billeder.

Koncerter

qello.com finder du en masse gratis koncertoplevelser. Stingray Qello er en onlineportal med over 1.500 koncertfilm og musikdokumentarer. Lige nu er 31 af dem gratis. Du kan få adgang til dem alle gratis i 7 dage.

Læs også: Far tog min lillebror med i døden

Bevæg dig

Det er umuligt at gå 10.000 skridt om dagen i karantæne, men kroppen har brug for at blive bevæget. Få inspiration her, og tjek også dit lokale fitnesscenter og diverse fitnesspersonligheder. Der er mange timers gratis motion.

Hverdagsyoga for alle. Hvis du kan trække vejret, kan du dyrke yoga. På youtube.com finder du ”Hverdagsyoga”, hvor den erfarne yogalærer Karen Pallisgaard guider dig igennem 10-30 minutters yoga. Du behøver kun noget behageligt tøj og evt. en måtte for at være med.

Træn og spis med Gustav. På Facebook og YouTube tilbyder Gustav Andersen Salinas både lækker, sund madlavning og korte træningsvideoer, hvor alle kan være med.

Bevæg dig med Anna Bogdanova. På YouTube finder du også Anna Bogdanova, som guider dig igennem alt fra blide flows til hård træning med kettlebells. Hendes mantra er 4 x 15 min. træning om ugen er nok.

Træn med DGI. Med DGI’s app ”Træn selv” får du et hav af træningsprogrammer helt gratis. Der er programmer både til nybegyndere og de mere øvede - og inspirerende øvelser til dem med stillesiddende arbejde, dem med børn, de gravide og dem, der gerne vil løbe.

DGI’s Facebook-side får du hver dag en ny øvelse fra Lukas Grahams personlige træner, Daniel Severin Petersen. De ligger også på dgi.dk, hvor du også finder inspiration til bevægelse med børnene og leg på havetrampolinen.

Læs også: Marius valgte gravstenen: Far er i himlen

Et godt grin

Komikerne lider under aflyste shows på stribe, men fortvivl ikke. Selv om du ikke har billet, kan du få dig et godt grin. Her er de sociale medier dit vigtigste værktøj. Find dine favoritkomikere, rigtig mange af dem byder på et godt grin.

Melvin Kakooza har både Coronafitness hver dag kl. 11 og og MusikQuiz kl. 20. Det er live på Instagram. Han har kendte gæster med, og du kan også være med.

Anders ”Anden” Matthesen har både støvet gamle formater af og opfundet et helt nyt: Hver søndag kl. 16 behøver du ikke at kede dig mere, Anden gør det for dig. Det er på Facebook og Instagram.

Thomas Hartmann har lavet en corona-kalender, hvor han præsenterer kasseret materiale. Find den på Facebook.

Læs også: Jeg solgte min krop

For børn

Live på Facebook

Zoologisk have i København har live-undervisning på Facebook alle hverdag kl. 10. Undervisningen henvender sig til børn i 0.-3. klasse. Og kl. 14 er der frikvarter, hvor du kommer med ud og besøger et dyr. Det foregår formentlig under hele karantænen. Følg med live eller se videoerne senere på Facebook eller YouTube.

Randers Regnskovs skoletjeneste går live på Facebook alle hverdage kl. 9. Hvis I ikke når at være med live, ligger videoerne både på Facebook og YouTube.

Kattegatcentret i Grenå er live tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11, hvor du kan opleve de store hajer.

Teatret Magistraten byder hver dag klokken 12.30 på livestreaming af komikere, der læse højt af børnebøger.

Knuthenborg Safaripark er live fra dinosaurskoven med deres dinoskole alle hverdage kl. 13.

Læs også: Julia mistede håret som 16-årig

Online-skole

Kokkeskole. GoCook er Coops madprogram for børn og unge. Missionen er at skabe en generation, der er bedre til at lave grøn mad end deres forældre. Så smid arvingerne i køkkenet med GoCook kokkoskole på iPad’en: gocook.dk/kokkeskolen.

OpfinderAkademiet finder du på Facebook og Instagram. Her arbejdes med nysgerrighed og kreativitet. Målet er at gøre børnene innovative. Hvor dag under corona-karantænen postes nye opgaver, og du kan gå på opdagelse i arkivet. Børnene trænes i aktiv observation, aktiv lytning, aktiv associering og de gode spørgsmål.

Læs også: Lille Los hjerte stod stille i 23 minutter

Experimentarium tilbyder vejledninger til at lave seje hjemme-eksperimenter. Der er opskrifter på modellervoks og djævleslim og meget andet.

Sofaskolen.dk tilbyder gratis live-undervisning alle hverdage. Kl. 8 er det for børn i 0.-3. klasse, kl. 9 for 4.-7. klasse og kl. 10 for 8.-9. klasse.

DR Skole har lige nu et undervisningsforløb om Coronavirus til børn i grundskolen. Find det på dr.dk/skole.

eReolen GO! Her kan de 7-14-årige finde gode bøger til fritidslæsning. Der er både e-bøger og lydbøger. Find bøgerne på ereolengo.dk.

Gyldendal LæsLøs tilbyder fri adgang under skolelukningen med UNI-login. Der er læseoplevelser, opgaver og værksteder for 0. til 6. klasse: laesloes.gyldendal.dk.

Hr. Klogemand tilbyder gratis matematik i 2 uger. Se mere på hrklogemand.dk.

Mattip.dk har opgaver, quiz og spil til matematik til alle årgange helt gratis.

Pengeby.dk er et gratis undervisningsunivers til de 5-9-årige. Det er et spil, hvor de mindste elever kan træne deres forståelse for penge og økonomi.