Anne-Maries brevkasse: Fortæl om din ukendte søn

Skytten fik som teenager et barn, som hun bortadopterede. Men hun har ikke fortalt sin familie om sin ukendte søn.

Kære Anne-Marie

Jeg er en kvinde på 40 år, der som 16-årig fik en søn, som jeg bortadopterede. Nu har han opsøgt mig, og det glæder mig meget.

Problemet er, at jeg hverken har fortalt min mand eller min datter på 18 år om ham. Det er kun min mor og min veninde, der ved det.

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil gerne se min søn, og vi skal mødes for første gang i næste uge. Jeg vil helst have sagt det til min familie inden mødet. Kan du se, hvordan de reagerer?

Mange hilsener fra Skytten

LÆS OGSÅ: Reddede kvinde samme sted, som hendes bror døde

Kære Skytte

Jeg er slet ikke i tvivl om, at din mand og datter vil reagere positivt. Men først bliver de nok kede af, at du har gået alene med sådan en hemmelighed i så mange år.

Du skal glæde dig til genforeningen med din søn. Jeg er sikker på, at han også glæder sig meget. Det er også dejligt, at din datter får en bror, for det er min fornemmelse, at det bliver en stor gevinst for hende.

Kærlige tanker fra Anne-Marie

LÆS OGSÅ: Klage til hospitalet: Baby er leveret med forkert lydkort

Få svar på alt mellem himmel & jord af clairvoyant Anne-Marie Østersø hver uge i Ude og Hjemme.