11-årige Viktor havde angst og turde ikke gå i skole

I årevis var det en daglig kamp for Viktor Møller at komme i skole om morgenen. Han brød grædende sammen på vejen. Viktor led af angst. Men takket være en behandling på Angstklinikken i Aarhus kan den 11-årige dreng nu leve et normalt liv.

11-årige Viktor Møller brød grædende sammen hver dag, når han skulle i skole. Men efter et behandlingsforløb på Angstklinikken i Aarhus har han fået et helt nyt liv.

Alle ville Viktor det bedste. Alligevel blev den spinkle knægt fra Kolding i årevis nærmest lammet af frygt, hver gang han skulle deltage i sociale sammenhænge uden for familiens trygge rammer.

Hver morgen, når Viktor Møller skulle i skole, var det den samme historie: Så snart han bare nærmede sig Lyshøjskolens røde murstensvægge, stod rædslen ham i øjnene.

Til sidst måtte enkelte lærere holde ham tilbage, så hans mor, Vivi Møller, 43, som er skolesekretær på samme skole, kunne vriste sig fri og med tårer i øjnene haste væk fra sin grædende søn.

Søde klassekammerater

Viktors klassekammerater gjorde, hvad de kunne for at hjælpe ham.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen led af angst

- De var rigtig søde. Nogle gange kom en ud, tog mig i hånden og gik sammen med mig, fordi jeg græd. Og de har aldrig drillet mig. Tværtimod har de altid været ekstra søde, lyder det fra den 11-årige dreng, som nu går i 5. klasse.

Lige lidt hjalp det. Når først skoledagen var begyndt, faldt han som regel til ro, men næste dag var Viktor ulykkelig igen.

Sport kunne han heller ikke dyrke, selv om han forsøgte sig med både springgymnastik og fodbold. Han var simpelthen rædselsslagen for mylderet af børn, og når han f.eks. fik bolden på fodboldbanen, kunne han næsten ikke få vejret af skræk for, at han skulle tabe den til en modstander eller på anden måde ikke gøre det godt nok.

Vi prøvede at skåne ham

For sådan er Viktor. Og sådan har han været, siden han var helt lille: En sød, kvik og pligtopfyldende dreng, der har det med at bekymre sig alt for meget.

LÆS OGSÅ: Hjælp til mørkerædde børn

De første tegn viste sig allerede kort efter fødslen. Ofte blev han nærmest utrøstelig, når han skulle være sammen med mange mennesker.

Da han som 3-årig kom i dagpleje, tog det hele syv uger, før han så småt faldt til, og i børnehaven og børnehaveklassen blev det kun værre.

- Vi tænkte, at Viktor måske bare var lidt mere følsom. Ubevidst begyndte vi nok at beskytte ham, putte ham ind i en boble, for at skåne ham - og os selv. Vi tog hensyn, så situationerne ikke skulle opstå, fortæller Vivi.

Egentlig syntes både hun og Viktors far, 51-årige Bo Møller, som er produktchef, at det begyndte at gå lidt bedre, da Viktor kom i skole. Men juleaften 2010 ramlede det hele. Da døde Viktors elskede farmor, Gerda, efter flere års sygdom. Det slog ham fuldstændig ud.

- Det hele accelererede bare, og jeg havde svært ved at håndtere det. Til sidst kunne jeg bare ikke mere, fortæller Vivi.

Cool kids på Angstklinikken

Alle kunne efterhånden se, at der var noget galt. Det endte med, at skolepsykologen foreslog familien at tage kontakt til Angstklinikken på Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Lili overvandt en fødselsdepression

- Først føltes det lidt som et nederlag; tanken om, at Viktor måske skulle i behandling. For alle vil jo gerne have, at deres børn og de selv er perfekte. Men faktisk viste det sig at være en stor lettelse, da vi fandt ud af, at der var folk udefra, som kunne hjælpe os, husker Bo.

Efter et indledende interview begyndte Viktor og hans forældre i en såkaldt "Cool Kids"-gruppe på Angstklinikken i efteråret 2011. Gruppen bestod af seks børn samt deres forældre, og hver tirsdag i 10 uger mødtes de med tre psykologistuderende og en uddannet psykolog i Aarhus.

Træner angsten væk

Under møderne, som varede to timer, talte de om deres problemer, lavede øvelser og lærte en række praktiske teknikker til at håndtere deres angst. Børnene lærte f.eks. at spørge sig selv, hvad det værste, der kunne ske, var, når de stod i en situation, de var utrygge ved. Og hvor sandsynligt, det var, at det ville ske. De lærte også at "snyde" deres hjerner til at tænke på noget andet, når de blev ramt af angst.

Efterfølgende fik de lektier med hjem, øvelser og opgaver, og uge for uge kunne familien mærke, hvordan de blev bedre og bedre til at håndtere Viktors angst.

LÆS OGSÅ: Angsten overmandede Katherina fra De unge mødre

- Det var fantastisk. Behandlingsformen fungerede. Og både psykologen og de studerende var enormt empatiske og dygtige. De fortjener virkelig al ros, siger Vivi og Bo.

En helt ny og gladere dreng

Selv om behandlingen sluttede efter 10 møder, fortsætter træningen stadig.

- Det er som at tage et kørekort. Man lærer nogle teknikker, og jo mere man bruger dem, des bedre ligger de på rygraden, forklarer Bo.

For Viktor har forløbet ændret alt. Han har stadig lidt problemer af og til, men slet ikke i samme grad som før. Og når angsten viser sig, overvindes den hurtigere og påvirker ham ikke nær så meget som tidligere.

I august var han på lejrtur med sin klasse og sov i telt. Han mødes og leger med de andre børn på skolen om aftenen, børnefødselsdage deltager han i med glæde, han overvejer at begynde til svømning - og så er han blevet rigtig glad for at gå i skole!

LÆS OGSÅ: 17-årige Line mobbede sig selv

- Der er virkelig sket en forvandling. Faktisk er det over fire uger siden, der sidst har været noget om morgenen. Ikke engang en snert, lyder det lykkeligt fra Vivi, som føler, at hun har fået en helt ny og meget gladere dreng.

HAR DIT BARN ANGST?

Angste børn er ofte velopdragne og generer ikke andre. De kan let blive overset, fordi de ikke laver ballade og gør opmærksom på sig selv. Derfor kan de være svært at opdage angst hos børn. Der er dog særlige ting, forældre kan være opmærksomme på.

Angste børn kan f.eks.

* Være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre.

* Stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse.

* Komme ud af balance, hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.

* Være enspændere eller kun lyst til at være sammen men få mennesker.'

* Blive syge, når de skal præstere i skolen.

* Frygte sociale aktiviteter, såsom andre børns fødselsdage.

* Klynge sig til forældrene uden for hjemmet.

* Være meget bekymret.

* Frygte at vende tilbage til skole efter f.eks. ferie.

* Ofte stille spørgsmål af typen: Hvad nu hvis?

* Være perfektionistiske - og bruge overdreven lang tid på lektier.

* Have svært ved at sove.

* Have jævnligt mave eller hovedpine.

FAKTA: 1 UD AF 10 BØRN HAR PROBLEMER

Angst er en normal følelse, som hjælper os til at undgå farer og yde vores bedste i pressede situationer. Korte perioder med angst er almindelige hos børn. Men hvis barnet oplever vedvarende angst i en sådan grad, at det går ud over barnets livskvalitet eller hæmmer barnets evne til at fungere i hverdagen, kan det være relevant at søge hjælp. Kontakt evt. egen læge eller Angstforeningen (angstforeningen.dk).

Angst er den mest almindelige psykiske lidelse hos børn og unge, og for omkring 1 ud af 10 børn er angsten så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling. En del børn med angst vokser fra angsten med alderen eller overkommer den på anden måde. Nogle børn med svær angst vil imidlertid fortsætte med at blive begrænset af angsten gennem hele livet.

Der findes forskellige former for angst, såsom fobier, separationsangst, social angst, generaliseret angst, panikangst og depression.

Kilde: Angstklinikken, Aarhus Universitet