Den svære snak om børn og døden

Det kan være svært at håndtere børns sorg, ikke mindst, hvis man også selv sørger. Familieekspert Charlotte Højlund skriver om sine erfaringer med børn om døden og giver dig råd til hjælpe børnene gennem sorgen.

Hvad sker der, når man dør, mor? Det er et af de helt store spørgsmål, man kan få af sine børn - og et af dem som er sværest at svare på.

Svaret afhænger af, hvad man tror på, og derfor overvejer jeg altid, om jeg skal give dem et svar, der stemmer overens med min egen overbevisning, eller et de kan drage deres egne slutninger ud fra. Et svar, der kan få dem til at tænke over, hvad de tror?

Jeg vælger altid det sidste og siger til dem, at jeg faktisk ikke ved, hvad der sker, når man dør. Det er der jo ikke rigtig nogen, der gør.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Charlotte Højlund giver hver uge gode tips til familien - helt uden løftet pegefinger.
Ud over at være mor til 7, er hun foredragsholder og forfatter til bogen "Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen".

Mindes mormor

Min mormor døde få dage før sin 90-års fødselsdag. Det er tre år siden, og når mærkedagene nærmer sig, er hun i mine tanker. Jeg mindes alle de somre, hvor vi samledes i hendes hus for at fejre hende med boller og lagkage, og at vi planlagde vores ferier efter hendes fødselsdag, fordi det var vigtigt at være med.

Men jeg tænker også på, hvordan vi håndterer døden i forhold til vores børn. Da min farmor døde nogle år før min mormor, var flere skeptiske, da jeg valgte at tage mine små børn med til begravelsen. De brød sig ikke om, at børnene skulle se så mange mennesker være kede af det.

Men for det første havde jeg ikke noget valg, for der var ingen til at passe børnene, alle andre skulle også til begravelse. Og for det andet tror jeg, at det er godt for børn at se, at forældre og andre voksne rummer alle følelser. De må godt se os være kede af det, så længe de også ser os blive glade igen. Desuden er det en oplagt mulighed for at få talt om så svært et emne som døden, som uden diskussion er en del af livet.

LÆS OGSÅ: Patricks lillebror led vuggedøden

Inddrag børnene

Der er delte meninger om, hvor tæt børn må komme på døden, om de skal skånes eller være med til det hele. Her er min holdning:

• Børn skal vide det hele - selvfølgelig tilpasset deres alder. De kan godt forstå, at nogle mennesker dør af sygdom, andre på grund af ulykker, selvmord eller mord.

• Vores børn har godt af at se, at vi rummer alle følelser, og at livet en gang imellem er hårdt for forældrene. På den måde bliver alle følelser tilladte, og ved at vise dem vores følelser viser vi også, at vi har haft mange gode oplevelser og følelser sammen med den afdøde.

Med til begravelsen

• Hvis de selv vil, skal børn have lov at komme med til begravelsen. Det er den måde, vi viser vores respekt for den afdøde og får sagt farvel, og den afsked skal børnene ikke "snydes" for - medmindre der er tungtvejende grunde.

• Når børn får lov at komme tæt på døden, fjerner vi en del af tabuet omkring den, så den bliver mindre fremmed. Hvis barnet selv ytrer ønske om det, kan hun få lov at se den døde, inden han eller hun lægges i kisten. Døde mennesker er ikke "farlige" og oftest ser de fredelige ud.

• Det er ikke mangel på respekt, når børnene løber rundt og leger, og er det en af bedsteforældrene, der begraves, ville han eller hun formentlig have nydt at se sine børnebørn. Gravøl er som ofte hyggelige, hvor man taler om gode minder, og børnene sætter det hele i perspektiv - et liv slutter, andre er lige begyndt.

LÆS OGSÅ: Når børn mister en forælder: 10 gode råd.