Donorbarn: Jeg har ingen far

Donorbarn Oskar er kun 8 måneder og bare en glad lille dreng, som hans mor har valgt at få med en ukendt sæddonor. Så Oskar har ingen far, og det får han aldrig.

donorbarn

Derfor har jeg valgt et donorbarn

Janni tager imod i døråbningen i sin lejlighed i Skanderborg. Hun byder indenfor i et hjem med udpræget orden. På væggene hænger billeder af smilende familiemedlemmer. Hendes egen familie med mand og børn har dog ladet vente på sig.  

– Ja, sådan er det gået. Også selv om jeg altid har villet have en kernefamilie. Det er bare ikke lykkedes for mig. Jeg har heller aldrig været i et længerevarende forhold. Måske er jeg blevet lidt for sær, fordi jeg har boet alene så mange år. 

Janni siger den sidste sætning med et grin. Selv om hun ikke har kunnet finde manden i sit liv, er hun alligevel blevet beriget med en lille skabning, der kræver netop en mands hjælp for at komme til verden. Der er naturligvis tale om sønnen Oskar på 8 måneder.

Janni har valgt at få Oskar via en privat fertilitetsklinik i Århus, og i manglen på den omtalte mand har hun benyttet sig af en ukendt sæddonor. 

Læs også: Et donorbarn var den bedste beslutning i mit liv

Et donorbarn er valgt til

–  Jeg har jo brugt de sidste mange år på at lede efter en far. Imens har mit biologiske ur tikket derudad. Vi kvinder kan ikke bare vente ligesom mændene. Derfor endte det med at blive en donor, fortæller Janni.

Hun løfter Oskar hen til noget legetøj i stuen, mens hun selv sætter sig til bordet for at snakke om det mere kontroversielle i sit valg. Nemlig at hun ved at bruge en anonym sæddonor også har fravalgt, at Oskar senere i livet får mulighed for at opspore sin biologiske far. Det havde været en mulighed, hvis hun havde benyttet en åben donor.

– Det kunne jeg godt have valgt. Men så havde Oskar fået forhåbninger om, at der var en far derude, som han kunne opsøge senere i livet og måske blive afvist, siger Janni, der er klar over, at hendes valg har konsekvenser.  

– Oskar har ingen far. Og han får aldrig en far. Det lyder måske lidt hårdt, men det afgørende er, om han har det godt. Om han er elsket.  Og det er han. I mange skilsmissefamilier bliver børn nogen gange valgt fra af den ene forældre. Det sker ikke for Oskar. Han er i den grad valgt til, fortæller Janni.

Hun er heller ikke bange for, at Oskar kommer til at mangle mænd i sit liv. Blandt familiebillederne på væggene er hendes tre storebrødre, en bedstefar og flere fætre. Selv om Janni valgte at benytte en anonym donor, så har hun fået en smule informationer om den mand, der er far til Oskar. Hun ved for eksempel, at han er 190 cm høj, vejer 85 kilo, er mørkblond og har blå øjne. Og så er han pilot. 

– Men hans job har nu ikke betydning. Jeg har valgt ham, fordi vi har mange af de samme træk, så Oskar nemmere kan spejle sig i mig, siger hun. 

Tungt ansvar

Den plan endte med at blive sat i spil allerede tre år tidligere – efter et godt råd fra en veninde, der også har fået barn via en sæddonor. 

– Det kan faktisk være rigtig svært at blive gravid ved insemination. Min veninde prøvede 11 gange. Det tager tid, og det er ikke nemmere jo ældre, du bliver, fortæller Janni. 

Efter forundersøgelsen på fertilitetsklinikken viste det sig da også, at Jannis ægreserve var så lav, at hun skulle i gang med det samme. Ellers var der stor risiko for, at hun ville forblive barnløs. 

Hun kom i hormonbehandling og måtte igennem fire forsøg, inden det lykkedes sjette gang.

– Jeg havde ellers helt mistet håbet. Måske var det derfor, det lykkedes. De første gange håbede jeg så meget, at kroppen kan have reageret på det. Da jeg troede, at det nok ikke kunne lade sig gøre, så slappede jeg af. Og blev gravid.

Janni smiler og tager Oskar op til bordet, hvor han med stor tilfredshed spiser den melon, hun har skåret i små stykker. Selv om den lille fyr spreder megen glæde, har det til tider også været tungt at stå med ansvaret alene. 

– Det er faktisk ikke noget, jeg vil anbefale til andre. Man skal tænke sig godt om. Det er hårdt at være alenemor. Da jeg kun var mig selv, havde jeg en utrolig frihed. Nu har jeg ham her. Og han fylder næsten det hele, siger Janni, der dog ikke har opgivet at finde en at dele livet og ansvaret med. 

– Jeg vil gerne finde en mand på et tidspunkt. Men nu skal jeg ikke ud at finde en far. Jeg skal finde én, der vil mig. Det gør det nok lidt nemmere.