Frygtede at miste tvillinger: Angsten overskyggede alt

Lægerne forberedte Christina og Jimmi på, at de kunne miste en eller begge af deres endnu ufødte tvillinger. Med scanninger to-tre gange om ugen holdt lægerne et skarpt øje, og hver gang sad parret med hjertet i halsen og følelserne uden på tøjet parat til at modtage lægens dom.

Christina græd. Hun lod tårerne få frit løb, mens Jimmi igen og igen fortalte hende, at det ville gå godt i morgen, at deres drenge ville klare den, at alt var okay.

– Jeg sov sjældent natten før scanningerne. Det var som at komme til eksamen hver gang, fortæller Christina Andersen, 35 år, fra Herlev.

De ventede enæggede tvillinger. En højrisikograviditet, og Christina skulle scannes hver anden uge. Men allerede ved misdannelsesscanningen i uge 16 blev lægerne bekymrede. Gustav var mindre end sin bror, William, og han havde mindre fostervand. Det lignede et klassisk tilfælde af ttts. En sygdom hos enæggede tvillinger, der kan vise sig på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, og som kan være dødelig for det ene eller begge børn.

– Jeg kunne slet ikke overskue det, når lægerne sagde, at vi måske kun fik ét barn, måske ingen af dem. Og det

var jo heller ikke sikkert, at de var sunde og raske, siger hun.

Hun ønskede sig brændende at få børn med sin forlovede, brandmand Jimmi Hilligsøe, 44 år. Han havde to børn på 11 og 18 år i forvejen og var helt med på at få en mere. Bare én.

– Så får vi bare tvillinger, sagde Christina, som selv er tvilling.

Hun blev hurtigt gravid. Desværre viste scanningen ingen hjertelyd, så hun var nødt til at abortere det, der skulle have været ønskebarnet. Det var hårdt, så Christina havde brug for en lille pause, inden de forsøgte igen.

Fire måneder gik der, og der var bid igen ved første forsøg. Hun var syv uger henne, da scanningen viste et tydeligt

hjerteblik.

– Vi bad dem om at tjekke igen, men der var altså kun ét hjerteblink, fortæller Christina.

To uger senere blødte hun en smule. Hospitalet havde først tid dagen efter, men angsten for igen at miste sad lige under huden. De kunne ikke vente, så de købte sig til en scanning i Hvidovre.

Læs også: Ammede sin venindes søn

Fik et chok

– Der var to hjerteblink. Det var lidt et chok. Jimmi var egentlig okay med det, men jeg syntes, det var voldsomt. Og jeg kunne ikke regne med meget medfølelse hos min mor, for hun havde fire børn i forvejen, da hun fik min tvillingsøster og mig, fortæller Christina, som er politibetjent på Vestegnen og landsholdsspiller i ishockey.

Efter et par dage var hun okay med tanken og begyndte at glæde sig over alt det positive ved tvillinger. Men så væltede problemerne ind, og ventetiden blev alt andet end lykkelig.

– Mit blodtryk var rigtig højt. Lægen sagde, at det var mit mindste problem i den her graviditet, siger Christina.

Bekymringerne var altoverskyggende. Hvordan ville Gustavs flow være ved næste scanning? Havde drengene ttts, eller ville de få det? Når en scanning havde været god, det vil sige, at Gustav ikke havde fået det værre, fejrede de det med en middag eller en tur i biografen. De var glade, men angsten lå lige under overfladen.

– Jeg turde ikke tage til scanningerne alene, så Jimmi måtte tage fri fra arbejde. Jeg

var så bange for, at de ville sige, at nu er det nu, fortæller Christina.

– De kunne finde på at afbryde graviditeten, hvis det udviklede sig, så begge fik det skidt, indskyder Jimmi.

Hele tiden søgte de efter lyset. I uge 25 spurgte de lægen, om de var sikre nu, men nej. På intet tidspunkt mødte de en læge, som ville love dem, at de fik to sunde og raske børn med hjem. Så tvillingebarnevogn turde de ikke købe, og når mormor kom med to bamser, var tanken: Tænk, hvis vi kun får ét barn.

– Jeg kunne slet ikke holde den tanke ud, siger Christina.

Først i uge 28 turde de købe to tremmesenge. De begyndte at tro på det, selv om de vidste, at børnene ville komme for tidligt.

Pinefuld ventetid

I uge 31 havde Christina plukkeveer hele tiden. Gustav ville have godt af at komme ud, men William ville have bedst af at vente.

Torsdag blev Christina scannet. Gustav havde fået det værre. Lægerne ventede. Fredag, lørdag, søndag og mandag

mødte Christina fastende op på hospitalet. Parret var klar til at møde deres drenge.

– Gustav fik ikke mere nærring og lavede ikke brain sparing mere (red.: sørger for næring til de vigtigste organer først). Der var han træt, fortæller Christina.

William og Gustav blev født i uge 31 + 5 den 11. november 2013. Gustav var 40 procent væksthæmmet og vejede 1.230 gram, mens William vejede 1.765 gram. Det viste sig, at Gustavs navlestreng kun sad på hinden i moderkagen.

Overlægen på neonatalafdelingen var positiv. Det vigtigste er tiden i maven, ikke fødselsvægten, sagde han.

Og Gustav klarede sig fint. William derimod var noget stresset af at komme ud for tidligt og havde brug for mere hjælp.

– Jeg forlod ikke hospitalet overhovedet, mens vi var indlagt. Selv mens jeg var sammen med dem, var jeg bange for at miste dem, fortæller Christina, som lå hud mod hud med drengene 20 timer i døgnet.

Efter fem en halv hårde uger fik de endelig deres drenge med hjem.

I dag er Gustav stadig ”den lille”, men følger fint sin egen kurve. De har begge astmatisk bronkitis og bliver nemt syge, men den hårde start på livet bærer de ikke præg af.

– Det er helt utroligt, at vi har to sunde og raske drenge i dag, siger Christina.

– I går havde jeg lige tudetur igen. De er halvandet år nu. Er du vild en rutsjetur, hårdt og fantastisk.

– Ja, sikke en tur, siger Jimmi.

Tvilling til Tvilling-Syndrom

10-30 procent af alle enæggede tvillinger får ttts.

Den ene tvilling donerer dele af sit blod og dermed næring til den anden.

Donoren bliver væksthæmmet, mens modtageren kan få hjertesvigt pga. for meget blod, som overbelaster hjertet.

Der er høj risiko for at føde for tidligt, få hjerneskade, eller at det ene barn dør inde i maven.

Hvis det ene barn dør, risikerer det andet at blive hjerneskadet.

Læs også: Afviste lægernes råd om abort: Michelle gav sine tvillinger livet