Gode råd til papmor og papfar

Det kan være svært for børn at have to barndomshjem og skulle forholde sig til nogle regler hos mor og andre hos far, og det bliver ikke nemmere, hvis en papmor eller papfar også er en del af familien. Familieekspert Charlotte Højlud giver gode råd til dig, der er papmor eller papfar.

Jeg husker tydeligt første gang, jeg mødte min papmor. Det var ikke, fordi jeg havde hverken fordomme eller forhåbninger om hende, men mere fordi det hele var så underligt.
Der var ikke gået meget mere end et år, siden mine forældre flyttede fra hinanden, og pludselig en dag skulle vi et andet sted hen, da min far hentede os, fordi han ”havde mødt en ...”

LÆS OGSÅ: Far og mor er skilt

Og så stod hun der i døren til et kædehus i Tyrens Kvarter i Ballerup. Hun havde stramme bukser, langt, rødt, hennafarvet hår og var en del yngre end min mor – og en hel del anderledes på alle måder. Bag hende kiggede en spinkel 2-årig pige frem, og da vi kom ind, var der også en dreng. Han var et par ældre end pigen, på alder med min yngre søster.
Mere husker jeg ikke af den første weekend, måske fordi det hele var så overvældende og svært at tage ind.

To meget forskellige barndomshjem

Årene efter husker jeg til gengæld tydeligt. Der var stor forskel på, hvordan man var barn hos min mor og min far, som havde forskellige normer og forskellige holdninger til pligter.
Der var også jalousien mellem os børn og ikke mindst diskussionerne mellem min far og hans nye kone om, hvor meget eller lidt der skulle bruges på gaver til mig og min søster i forhold til de andre børn.
Jeg husker min mors negative kommentarer om min fars nye kone, børnene og deres liv og de lige så slet skjulte bemærkninger den anden vej.
Det var svært at være midt i det som barn, og det er det egentlig stadig som voksen, måske fordi der blev begået så mange fodfejl fra begyndelsen. De blev ikke gjort af ond vilje eller for at såre os børn, men fordi det er svært at være en sammenbragt familie, hvis man ikke er meget bevidst om, at det netop er svært.

LÆS OGSÅ: Sådan får du sammenbragte børn til at føle sig som søskende

Hvis du er papmor eller papfar:

✔ Vær åben i både hjerte og sind og lad være med at tro, at de nye børn skal være lige som dine egne.
✔ Tag det roligt og giv det tid, man bliver ikke venner uden at kende hinanden godt først.
✔ Vær en ven og vær venlig, præcis som over for et hvilket som helst andet barn, der krydser din vej.
✔ Hav forståelse for børnenes eventuelle modvilje, de har ikke selv valgt denne situation – den bliver presset ned over hovedet på dem.
✔ Rum deres eventuelle vrede, det handler ikke om dig personligt, men om situationen og bristede drømme.

Tal pænt om hinanden

✔ Tal aldrig grimt om børnenes biologiske forældre, slet ikke mens de hører det.
✔ Vis dem kærlighed, for selvfølgelig kan man elske andres børn – bare tænk på adoptivbørn.
✔ Hold konflikter væk fra børneører og tag dem jer voksne imellem, når I er alene.
✔ Lad børnene være en fuldgyldig del af jeres liv, så de er med til alle store begivenheder som runde fødselsdage, højtidstraditioner, ferier og så videre, så familien ikke bliver delt i to lejre.
✔ Giv børnene en fælles historie at bygge videre på, så det ikke bliver dine og mine børn, men i stedet jeres – det styrker børnenes sammenhold og gør det meget nemmere at være én familie.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du godt igennem en skilsmisse