Hjælp bange børn med at overvinde deres frygt

Det er helt normalt, at børn i perioder er bange for mørke, edderkopper og lignende, men frygten må ikke udvikle sig til en angstsygdom. Familie-ekspert Charlotte Højlund giver dig råd om angst hos børn.

Storebror omfavner og trøster sin lillebror

Find balancen

De fleste børn oplever i perioder angst som separationsangst, angst for mørke, hunde, hvepse og andet. Men for nogle udvikler det sig, så det bliver en decideret angsttilstand, der hæmmer både barnet og familien.
Herhjemme vil Sophus på 10 år ikke gå alene i bad, fordi badet ligger i kælderen. Jeg aner ikke, hvorfor han har det sådan, for der er lyst og pænt både i badeværelset og resten af kælderen samt masser af elektrisk lys. Alligevel bryder han sig ikke om at stå i bruseren med forhænget trukket for, for som han siger – Man kan jo ikke se, hvis der kommer nogen ...

Dårlige oplevelser sætter sig

Så vidt jeg ved, har Sophus aldrig set den gamle gyser ”Psycho” eller andet, der kunne give ham den frygt. Han er da også ved at vænne sig til kælderen, så han i det mindste kan acceptere at tage bad, hvis blot der er et andet barn med ham. Men udvikler det sig, må jeg skaffe hjælp til ham.
Jeg ved ikke, hvor Sophus’ utryghed ved badet kommer fra. Til gengæld ved jeg, at Lykke er bange for alle slags insekter, fordi hun i sommers blev stukket af en hveps, og at hun er bange for vores ene kat, Bowie, fordi han på et tidspunkt rev hende. Vores dårlige oplevelser sætter sig nemlig i os og kan skabe angst.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bekymrede børn

For det meste går de dog over med tiden, eller vi vænner os til at leve med den lille utryghed i maven. Sådan har jeg det med mørke, efter at jeg som 10-årig blev skræmt fra vid og sans under et natløb. I årevis så jeg ”mandlige skygger” i træer og buske, når jeg gik ude om aftenen, og jeg lukkede øjnene, når jeg trak gardinet for, fordi jeg ikke brød mig om at kigge ud i mørket.
Vi skal tage børns angst alvorligt, men også passe på ikke at gøre almindelige faser i barndommen til sygdomstilstande.

LÆS OGSÅ: Giv slip - også på de små børn

Syv former for angst hos børn:

¤ Separationsangst: Kender de fleste forældre især fra mindre børn, der skal afleveres i vuggestuen eller børnehaven, og først efter en tid affinder sig med situationen. Hos få børn fortsætter angsten op i skolealderen, så barnet har svært ved at komme i skole og skal ringe hjem for at tjekke, at forældrene har det godt.
¤ Fobier: Kan være angst for insekter, større dyr, vilde dyr, mørke og så videre. Fobien kan blive så stor, at den styrer barnets adfærd, så det undgår at møde det frygtede.
¤ Generel angsttilstand: Barnet er generelt utrygt og har eventuelt psykosomatiske smerter, og det bekymrer sig hele tiden om sig selv og sine nærtstående. Det medfører en næsten konstant angstfyldt spændingstilstand, som påvirker søvn, koncentration og livsglæde.

Tvangstanker og tvangshandlinger

¤ OCD (obsessive compulsive disorder): Kaldes også tvangstanker, og barnet kan ikke slippe af med dem, selv om det godt ved, at tankerne er overdrevne. Det kan være fantasier om sygdom og død eller tanker om, at barnet kan skade andre eller på grund af sin adfærd forårsage, at huset brænder eller lignende.
¤ Tvangshandlinger: Tvangstankerne kan føre til tvangshandlinger hos barnet, der konstant skal tjekke for eksempel døre, elinstallationer og vandhaner eller har ritualer, der skal undgå, at noget katastrofalt rammer barnet eller familien. Disse tvangstanker kan fylde barnets bevidsthed, så der ikke er meget tid til andre aktiviteter.

LÆS OGSÅ: 11-årige Viktor havde angst og turde ikke gå i skole

¤ Selektiv mutisme: En sjælden tilstand hos enkelte børn, som på trods af normal sprogopfattelse og tale ikke taler i særlige situationer, oftest vil barnet slet ikke tale uden for hjemmet. Børnene vil fremstå som tavse og reserverede samt socialt isolerede uden for hjemmet, men have normal lyst til at tale derhjemme.
¤ Socialangst: Ses mest hos unge og er en overdreven angst for at komme ud blandt andre mennesker, fordi den unge føler sig vurderet af de andre. Det kan i sidste ende betyde, at den unge har svært ved at komme i skole og ikke deltager i sociale aktiviteter.
(Kilde: Angstforeningen)

LÆS OGSÅ: Hjælp til særligt sensitive drenge