Hjælp børnene med at få et godt forhold til din nye kæreste

Skal børnene kalde den nye mand i dit liv for det gammeldags stedfar, det mere moderne pap- eller bonusfar eller slet og ret mors kæreste? Der er mange muligheder, og det er vigtigt at tage stilling, for "titlen" kan få betydning for dine børns relation til den nye voksne i deres liv. Familie-ekspert Charlotte Højlund hjælper dig med at give din sammenbragte familie en god start.

Papfar eller mors kæreste

For nogle år siden hørte jeg en kvinde sige, at hun ikke var ”noget som helst mor til nogen,” da hun talte om forholdet til sin mands børn. Hun ville omtales som ”fars kæreste”. Hun mente, at det var forkert at have en relation til kærestens børn fra et tidligere forhold, der indebar en betegnelse, som indeholdt ordet ”mor”. Hun følte også, at hun i sin rolle som faderens kæreste var en betydningsfuld person i børnenes liv uden at blive kaldt stedmor, papmor eller bonusmor. Problemet med den indstilling er, at børn ikke får et forhold til deres forældres partnere, bare fordi de to vokse er kærester. 
De får et forhold til den nye voksne i forældrenes liv, fordi personen interesserer sig for dem og tager del i deres liv.

LÆS OGSÅ: Kærlighed til stedbørnene

Og selv om jeg umiddelbart vil mene, at det kan være ligegyldigt, om man kalder sig bonusmor eller fars kæreste, må jeg indrømme, at de mennesker, jeg har mødt, der har haft det skidt med at blive kaldt bonusmor eller -far, også har været dem, der ikke ønskede at involvere sig for meget i børnene. De har måske haft det svært med de forskellige holdninger til opdragelse og ønskede ikke at tage ansvar for børn, som de ikke biologisk var forbundet med. Selv har jeg haft både en papmor og papfædre i mit liv, eftersom mine forældre blev skilt, da jeg var 7 år. Ingen af dem blev nogensinde en form for forældre for mig. Min mor gjorde det klart over for sine kærester, at de intet havde at skulle have sagt. Med hensyn til min papmor så jeg min far – og dermed hans kæreste – for sjældent til, at vi fik en tæt relation. 
Det er synd for alle parter, både for familien som helhed og for parforholdet. Børn knytter os sammen, og det gælder også de dem, der ikke er fælles børn.

LÆS OGSÅ: Mor og far er skilt

Sådan får I et godt forhold:                         

● Lad være med at lege forælder eller tro, at du kan overtage den biologiske forælders plads. Du kan dog godt stræbe efter at blive en rigtig god hverdagsforælder, hvis du bor sammen med barnet.
● Tal altid pænt om den biologiske forælder – eller lad i hvert fald være med at gøre det modsatte. Dårlig omtale af den anden vil altid falde tilbage på dig, og der er aldrig tvivl om barnets loyalitet i sidste ende, medmindre der er noget rygende galt.
● Deltag aktivt i barnets liv. Børn knytter sig til de voksne, der vil dem, uanset om der er et biologisk fællesskab eller ej.
● Gør aldrig forskel på dine egne og den andens børn. Børn er børn, og regler er regler, uanset hvem ens forældre er, og hvor man bor til daglig.
● Tag både ansvar for barnets ve og vel og dine egne følelser. Du må gerne opdrage og sige fra i sit eget hjem, selv om barnet ikke er dit biologiske. Men det skal naturligvis foregå i samspil med den forælder, du bor sammen med.

LÆS OGSÅ: Sådan får du sammenbragte børn til at føle sig som søskende