Hjælp til særligt sensitive drenge

De særligt sensitive børn har det svært i børnehaven og skolens larm og uro - det gælder ikke mindst drengene, som vi forventer skal være vilde. Charlotte Højlund giver dig gode råd til at hjælpe dit sensitive barn.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Charlotte Højlund giver hver uge gode tips til familien - helt uden løftet pegefinger.
Ud over at være mor til 7, er hun foredragsholder og forfatter til bogen "Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen".

Noget af det, jeg synes er sværest ved at være forælder, er, når det gør ondt på mine børn. Ondt på den måde, der ikke kan pustes og kysses væk, men hvor de er dybt ulykkelige, og man ikke kan gøre noget.

Det er de situationer, hvor min datter kommer hjem og fortæller, at hun ikke har nogen venner. Eller min anden datter er opløst i tårer, fordi den nye veninde viste sig ikke at være helt så god alligevel.

Børn og deres venskaber - eller mangel på samme - kan være svære at takle som forælder. Ofte kan vi ikke gøre meget andet end at støtte dem og rumme deres følelser. Når der er ro på igen, kan vi komme med forskellige forslag, men vi kan ikke give dem venskaber - dem skal de selv skabe på den ene eller anden måde.

LÆS OGSÅ: Sara er 9 år og trist indeni

Gode råd til forældre til sensitive drenge

Der er meget fokus på de særligt sensitive børn, og man mener, at omkring hvert femte barn er født særligt sensitiv. Ofte har drengene det sværest, fordi vi generelt har en forventning om, at de skal være vilde, mens piger har nemmere ved at få lov at være stille. Psykolog Lise August, der selv er mor til en sensitiv dreng, har disse råd til forældre:

¤ Acceptér dit barn, som det er.

¤ Undgå for mange aftaler.

¤ Planlæg på forhånd og fortæl, hvad I skal.

LÆS OGSÅ: Hjælp dit barn med at tackle forandringer

Accepter et nej

¤ Pres ikke din søn til "drengeting" som fodbold, slåskampe og andet vildt, hvis han ikke vil. Prøv at få ham med, men acceptér det, hvis han siger nej.

¤ Lad din søn vide, at det er fint at være følsom.

¤ Vælg en skole med ro og struktur og begræns tiden uden for hjemmet (for eksempel i børnehave og SFO).

Lær din søn at sætte grænser

¤ Støt ham i at sætte grænser, og lær ham at sige fra over for vilde drenge.

¤ Råb ikke af din sensitive søn. Han bliver endnu mere overstimuleret og modtager ikke budskabet.

¤ Aftal et helle for ham, hvor han kan slappe af, når han kører op i en spids. Lad ham sidde længe nok til, at han er faldet ned. Minimum 20 minutter.

Det er fint at være følsom

¤ Tænk på, at din søn både som barn og voksen har bedre chance for at være i harmoni og balance med sig selv, hvis han bliver accepteret - også når han er tilbageholdende eller reagerer meget følsomt.

¤ Du kan læse mere om sensitive børn (og voksne) på sensitiv.dk

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bange børn