Inklusion skal være en gevinst for alle

Hvis børn med vanskeligheder skal inkluderes i almindelige skoleklasser, skal både lærere, elever og forældre forberedes grundigt. Her får du Charlotte Højlunds råd til den gode inklusion.

 

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Charlotte Højlund giver hver uge gode tips til familien - helt uden løftet pegefinger.
Ud over at være mor til 7, er hun foredragsholder og forfatter til bogen "Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen".

Et brandvarmt tema

Vi er efterhånden godt i gang med første skoleår med den nye skolereform, og det er blevet hverdag rundt om i klasserne. Men udover reformen har inklusion også været et brandvarmt emne i skoledebatten.

LÆS OGSÅ: Ida Mathilde har OCD: Jeg var tvunget til at skrige

For hvad er det rigtige at gøre? Hvem skal der tages (mest) hensyn til - de almindelige elever eller dem med særlige udfordringer? Hvem vinder og taber på inklusion? Og hvad med lærerne - kan de overhovedet varetage opgaven?
For slet ikke at tale om økonomien: Handler inklusion først og fremmest om kommunale spareøvelser, fordi specialklasser og -undervisning koster dyrt på kommunebudgettet?
Jeg kan ikke svare på de spørgsmål, og jeg tvivler på, at nogen kan besvare alle fyldestgørende.

Efteruddannelse og information

Der synes dog at være nogenlunde enighed om, at når konklusion virker, er det en gevinst for alle. Samt at god inklusion forudsætter oplysning og efteruddannelse af lærerne, ordentlig forberedelse fra skolens side, at inklusionen skal være på det udfordrede barns præmisser, og ikke mindst at klassens elever og deres forældre får ordentlig information.

LÆS OGSÅ: Hjælp til særligt sensitive drenge

En eller flere af disse ting har formentlig manglet mange af de steder, hvor inklusionen har slået fejl. Og det er ulykkeligt for alle, når det ikke fungerer - også for folkeskolen som institution.
Jeg er glad for og stolt over, at vi herhjemme har en folkeskole, der skal rumme alle ud fra de forudsætninger, vi hver især har. Men det skal foregå på en måde, så ingen lades i stikken - hverken såkaldt stærke eller svage elever. Og på en måde så der ikke opstår "flugt" fra folkeskolen. En af vejene frem er åbenhed - også i børnehøjde.

Når inklusion fungerer:

¤ Er lærerne klædt på til opgaven. De har talt grundigt med barnets forældre og eventuelt læst udtalelser fra behandlere.

¤ Har skolens ledelse forberedt sig ved at sørge for eventuel efteruddannelse af lærerne, ekstra lærere og god, saglig information til resten af klassens børn og forældre.

¤ Tager man udgangspunkt i barnet, dets vanskeligheder og styrker, samt hvad det kan klare. Inklusion betyder ikke nødvendigvis fuldt skema i en almindelig klasse.

Åbenhed er vejen frem

¤ Er der åbenhed fra forældrene både til det inkluderede barn og de øvrige elever. Der kommunikeres åbent på intra og til forældremøder om det, der går godt og skidt.

¤ Er der fokus på det sociale. Så alle børn inddrages i fælles aktiviteter og legeaftaler.

LÆS OGSÅ: Gode råd til børn med ADHD

¤ Er fokus på barnet, ikke økonomien. For at give alle børn den bedste start på livet - ikke for at spare på budgettet.

¤ Informerer man klassens børn. Så de ved, hvad de kan forvente, og hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at agere på.

Folkeskolen er for alle

¤ Erkender man, at folkeskolen er for alle. Både stærke og svage elever, med og uden diagnoser, stille og vilde børn - uden dog at acceptere den laveste fællesnævner.

¤ Forstår man virkelig differentieret undervisning. Ikke kun i forhold til børn med særlige udfordringer, men for alle børn.