Jeg lærte at være mor

Når Mette kigger på sin fireårige søn Oliver, er der varme og kærlighed. Men sådan har det ikke altid været. I flere år tyranniserede den lille dreng sin mor, og det var først, da hun fik en pjece i hånden om et familiecenter, at tingene ændrede sig.

- Oliver slår de andre børn, når han vil lege. Ordene kommer fra en af de to pædagoger fra hendes søns børnehave. De har i længere tid set, hvordan Mettes søn afviger fra de andre børn, og da de remser hans sociale problemer op, begynder tårerne at presse sig på. For i Mettes hoved kan det kun betyde en ting.

- Jeg følte, at jeg var en dårlig mor, for jeg kunne jo godt se, at de havde ret i mange af de ting, de sagde, fortæller den 28-årige Mette Dreyøe fra lejligheden i Helsingør.

Mette var 24 år, da hun blev mor til Oliver. Der var stadig fest på skemaet for veninderne, så der var ikke mange at udtrykke bekymringer og udveksle erfaringer med, når det kom til børneopdragelse.

Mette prøver sig frem, men ofte magter hun ikke at tage kampene med den hidsige dreng og lader ham få sin vilje.

Læs om Theresa der valgte en ny mor


Kan ikke gå ud med Oliver
- I lang tid tænkte jeg, at det nok var normalt. Han var jo lille, og jeg vidste jo godt, at det var hårdt at have et barn, forklarer Mette Dreyøe, der er elev i et revisionsfirma.

Mettes sociale liv bliver langsomt mindre og mindre, for hun kan ikke tage Oliver med nogen steder, og de glade stunder, som hun ønsker at have sammen med sin søn, bliver færre og færre.

- Jeg kunne tage mig selv i at tænkte; er det sådan, det skal være at være mor? For så er det ikke særlig fedt.

Da Mette med tårer i øjnene går de få meter hjem fra børnehaven efter samtalen med Olivers pædagoger, er hun frustreret. Hun er bange. Men hun er også fast besluttet på, at hun ville gøre alt for, at de sammen får en bedre hverdag.

Pædagogerne i børnehaven foreslår Mette et familiecenter i Helsingør, hvor børn og forældre lærer at kommunikere bedre. Men da de for første gang skal ned i familiecenteret, er det med stor skepsis.

- Jeg havde vildt mange fordomme om det. Jeg tænkte, at det var utilpassede unge, der nok havde fået børn alt for tidligt, forklarer Mette.

Mette holdt fast
Men da de træder ind i familiecenteret, bliver Mettes fordomme gjort til skamme. Blandt hende sidder alt fra direktører til pædagoger

Med konkrete redskaber fra familiecenteret går Mette i gang. Oliver træner f.eks. at stå i kø og tage sko på selv. Derhjemme tager hun kampene, og selv om Oliver ofte sparker og skriger, holder hun ved.

- Jeg kan huske en dag i børnehaven, hvor han ikke ville tage sko på. Han begyndte at sparke og skrige, og jeg blev nødt til at holde ham fast. Der sad vi så og græd begge to, mens de andre forældre gik forbi. Det var ydmygende, men jeg vidste bare, at jeg gjorde ham en bjørnetjeneste, hvis jeg gav mig.

En helt ny hverdag
Oliver begynder at respektere sin mors regler, og grin og hyggelig leg begynder langsomt at snige sig ind i den før så turbulente hverdag, og i dag er det smil og kærlige knus, der præger hverdagen hos Oliver og Mette.

1 ... 2 ... 3 ... Mette tæller, mens den i dag fireårige Oliver kaster sig ned på gulvet for at tage sine sko, så hurtigt på som muligt. Færdig, råber han glad. Mette vender hovedet med et smil. For et år siden ville det nok have endt med, at jeg havde gjort det.

Læs om Tina, der mistede lillesøster og mor på 22 timer

Mettes gode råd:
1. Vedholdenhed: Jeg blev nødt til at starte helt forfra med opdragelsen. Og jeg fandt ud af, hvor vigtigt det var at holde fast på det nej, jeg havde givet. Jeg vidste, at hvis jeg gav mig, kunne jeg smide alt mit arbejde på gulvet.

2. Konsekvens Hver fredag får Oliver en skål med slik. Først får han en advarsel, hvis han har gjort noget forkert. Men hvis han bliver ved, tager jeg et stykke slik. I starten kunne det ende med, at skålen var helt tom, men efterhånden lærte han, at hvis han ville sidde og hygge sig med en tegnefilm og sit slik i fred, skulle han overholde vores aftale.

3. Anerkendelse Før skældte jeg ham meget ud, men jeg har lært, at det er rigtig godt at rose. Nu gør jeg langt mere ud af at fortælle ham, når han har gjort noget godt, og det skaber også en god energi. Jeg kan mærke, at han er gladere og får mere lyst til at vise, at han godt kan overholde vores regler, når der ikke står en sur mor og skælder ud hele tiden.

Læs også: Mor til otte fandt drømmemanden