Fredag, 24. februar 2017 - 13:29 - af Anne Kristensen
Kan du holde 'planken' længere end denne baby?
Wow! Her på redaktionen har vi prøvet, men det var langt fra alle, der kunne holde planken lige så lang tid som denne superbaby. Det er simpelthen så sejt gået. Og så sjovt at se!
Er du frisk på en lille udfordring til weekenden?
Så prøv lige at holde den såkaldte planke i længere tid end lille Rowan McGowan, som du ser i videoen ovenover...
Den blot 6 måneder gamle dreng fra Kentucky i USA kan endnu ikke sidde oprejst selv, men planken - dén kan han altså finde ud af!
Her på redaktionen satte vi videoen i gang og prøvede optimistiske at holde stillingen i længere tid end Rowan. Men hvis vi skal være helt ærlige, så var det desværre ikke alle, som kunne toppe den seje superbabys imponerende 34 sekunder.
Chokeret og stolt mor
Rowans mor, Dana, er yogalærer, og det er tydeligt, at sønnen har arvet hendes atletiske gener.
7 øvelser der styrker babys motorik
- Rowan kan ikke sidde oprejst selv endnu, så at se ham planke chokerede mig fuldstændigt og smeltede mit hjerte. Han er på yogamåtten sammen med mig, hver gang jeg træner, hvilket er omkring fire dage om ugen. Det er utroligt, hvor meget babyer tager til sig i betragtning af, at han kun havde planket i nogle få dage, før jeg optog denne video. Han er blevet ret god til det og laver øvelserne hele tiden, lyder det fra den stolte mor i kommentaren til videoen, som hun lagde på YouTube i går.
Prøv selv at se, om du kan holde planken længere end Rowan. Eller se i det hele taget bare videoen for at få et kæmpe smil på læberne. For det er altså også virkelig sjovt at se den lille fyr give den gas med de små armmuskler!
Sjov internet-trend: Fædre dyster om at stable flest Cheerios på deres sovende babyer:
Galleri: Cheerio Challenge



































