Madordning dårligere end madpakke

Børnene blev sultne, og ordningen tog alt for meget tid fra det pædagogiske arbejde, viser forsøg med kommunal madordning.

Børnene blev sultne, og ordningen tog alt for meget tid fra det pædagogiske arbejde. Sådan lyder konklusionen på det første dokumenterede pilotprojekt med den madordning, som regeringen, DF og Liberal Alliance har besluttet, at landets børnehaver og vuggestuer skal indføre fra årsskiftet, skriver Politiken mandag.

Der følger ikke penge med ordningen, som skal finansieres ved, at kommuner må hæve forældrebetalingen fra 25 til 30 procent. I Hedensted Kommune giver det godt 300 kroner per måned per barn, som de tre institutioner i pilotprojektet skulle lave madordninger for.
Men selv om leverandøren strakte sig så langt, at han mistede penge på at levere maden, lå kvalitet og mængde langt under de forældresmurte madpakkers standard.
- Efter vores bedste overbevisning kan vi ikke lave et måltid mad med de krav, som stilles, for de penge, som er til rådighed, siger Hedensted Kommunes dagpasningschef, Birthe Lisby til Politiken mandag.

Derfor modtager kommunens politikere i dag et notat, hvor hun foreslår at lade være med at indføre den lovpligtige madordning, medmindre der kan tilføres penge fra kommunekassen.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er formand for børne- og kulturudvalget og borgmester i Holbæk Jørn Sørensen (R) ikke overrasket. Han vil kræve ekstra penge til madordningen, når KL inden sommer skal forhandle næste års kommuneøkonomi på plads med regeringen.