Mobning: Jeg savner en ven

Øgenavne og mobning fra klassekammeraterne var hverdag for Nicklas, da han gik i skole. Den eneste, han kunne finde trøst hos var hans storebror. Så den dag, han fik besked om brorens selvmord, føltes det, som om han blev lam. Nu isolerer hans sig fra omverdenen, men har stadig drømmen om i fremtiden at få en ven.

mobning

Maven slår knuder, før søvnen endnu er gnedet ud af øjnene. Han kan mærke kvalmen komme galoperende, som den har gjort så mange gange før, og selv om han plager om at blive hjemme i dag, så ved han inderst inde godt, at det er nytteløst. På vej til skole prøver han mentalt at forberede sig på dagen pga. mobning.  

– Jeg slår dig ihjel, mens du sover, råber drengen, mens han hurtigt forsvinder igen. 

Målløs står Nicklas et sekund og overvejer, om han mener det, men truslen forsvinder hurtigt ind i alle de andre trusler, slag og øgenavne, som han hver dag bliver udsat for, og da han når skolens indgang, ved han, at heller ikke denne dag bliver anderledes.

– Jeg ville allerhelst bare forsvinde fra det hele, og uret var både min ven og fjende. Den var den, der viste, hvor lang tid, der var tilbage af skoledagen, og den kunne gå utrolig langsomt, fortæller den nu 19-årige Nicklas Sandberg. 

Mobning i skolen

Nicklas flyttede skole flere gange og kunne stadig have en smule kontakt til dem, han kendte, men da familien valgte at flytte til Grinsted, var afstanden for stor. I stedet blev han mødt af nye omgivelser og nye ansigter, han ikke kendte. 

 – Jeg er meget høj, og de begyndte at kalde mig ”høje tårn” og ”kæmpe idiot”. De syntes, at jeg var bedrevidende, fordi den klasse, jeg kom fra, var lidt længere fremme, så til sidst lod jeg bare være med at sige noget i timerne, selv om jeg godt kendte svaret. Det var ikke det værd, fortæller Nicklas, der hurtigt prøvede at gøre alt for at virke usynlig.

I frikvarterne prøvede han at skjule sig for de andre, så han endnu en gang ikke fik tyret en læderbold i hovedet, og han kiggede på urets viser, så kan kunne følge med i, hvor lang tid der var tilbage af dagen, så han kunne komme hjem i de trygge rammer. 

– Da min bror boede hjemme, var han den person, jeg kunne gå til, når jeg havde det skidt. Jeg var ofte meget frustreret og havde lyst til at slå igen, men han talte mig fra det hver gang. Han sagde altid, at vold ikke løser noget, og han havde jo ret, siger Nicklas, der begyndte at isolere sig mere og mere, som tiden gik. Hans eneste ven var hans storebror, som han spillede computer og skrev fantasy-historier med. De kunne sidde til langt ud på natten sammen, og for en stund kunne Nicklas glemme bekymringerne, som skoledagene altid bød på. 

Folkeskolen blev skiftet ud med en uddannelse på teknisk skole, men en dag, da han havde fået 02 i en eksamen og fået afslag på en elevplads, troede han ikke, at det kunne blive værre. Men den dag vil altid stå som dagen, der forandrede hans liv.

Mobning: Sascha blev lammet af mobning

Min skytsengel

– Min far så helt forkert ud i hovedet, og da han sagde, at min storebror havde begået selvmord, var det, som om hele min krop blev tom. Nærmest lam. Jeg græd ikke, og jeg gik bare op på mit værelse for at spille computer, fortæller Nicklas, der efter nogle dage begyndte at mærke sorgen. Tårerne begyndte at trille ned ad kinderne, og ensomheden havde aldrig føltes stærkere, men da han en morgen vågnede, så blev han mødt af et syn, der senere skulle følge ham fremover. 

– Min storebror stod ved siden af mig. Jeg vidste jo godt, at han var død, men jeg kunne se ham. I begyndelsen blev jeg skræmt, men jeg så det også som et tegn på, at han stadig var hos mig, fortæller Nicklas, der efter brorens død begyndte at udvikle selvmordstanker. Men hver gang prøvede han at tænke på det, han havde i sit liv. Sin familie. 

– Jeg vidste jo, hvor ondt det gjorde, da min bror døde, og tanken om, at mine forældre skulle finde mig, gjorde, at jeg stoppede mig selv, fortæller Nicklas, der til sidst droppede ud af studiet og brugte de fleste vågne timer foran computeren. 

– Jeg savnede virkelig en ven, jeg kunne dele nogle af alle de negative tanker med. En, jeg kunne snakke med om min storebror og samtidig grine med. Jeg holdt det hele inde, og det var hårdt. 

Sådan gør du, hvis dit barn bliver udsat for mobning

Blev introvert

Nicklas fik sværere og sværere ved social kontakt. Hvis der var en, der henvendte sig til ham, opførte Nicklas sig ofte arrogant, og han havde svært ved at holde øjenkontakten. Til sidst vidste han godt, at han blev nødt til at gøre noget, og han valgte at opsøge Headspace i Grinsted, der tilbyder gratis og anonym rådgivning til børn og unge. 

Det er cirka to år siden, at Nicklas satte sine ben hos Headspace første gang. I begyndelsen var det angstprovokerende, men som tiden gik, begyndte han at slappe af og vise sin personlighed i stedet for at være i forsvarsposition.

– Det er blevet min livslinje, når jeg har det svært, og jeg kan mærke, at det også er rart, når jeg kan hjælpe andre. Det giver mig noget, fortæller Nicklas, der håber, at han en dag kan knytte de venskaber, som han drømmer om.

– Min bror viser sig stadig for mig en gang imellem, og han føltes lidt som en skytsengel. Jeg ved, at han vil have, at jeg får det godt. Så jeg gør, hvad jeg kan, for at det en dag skal lykkes. Det håber jeg virkelig.