Pas godt på teenage-pigerne

I dag henter mange unge deres viden fra nettet, hvor de blandt andet lærer om sex fra en pornoverden, som ligger langt fra virkeligheden. Det betyder, at vi skal passe ekstra godt på vores teenagepiger og ruste dem til fremtiden.

Charlotte Højlund
- Mor til 7, foredragsholder og forfatter

Charlotte Højlund giver hver uge gode tips til familien - helt uden løftet pegefinger.
Ud over at være mor til 7, er hun foredragsholder og forfatter til bogen "Moar - sådan får du hvilepuls i hverdagen".

Min 15-årige datter, Kamille, skulle for nylig til sin første rigtige fest. Altså en fest, der hverken var arrangeret i skoleregi eller som en fødselsdag med tøserne.

Det var godt nok en venindes fødselsdagsfest, men der var inviteret 40-50 unge, der måtte drikkes medbragt alkohol, det varede til klokken 5 om morgenen, og Kamille skulle sove hos bedsteveninden.

Nogle dage inden mødte jeg venindens forældre, og vi talte om festen, om vores ret uskyldige (helt alvorligt) piger var klar til den, reglerne for alkohol, afhentning og så videre.

Sender forkerte signaler

Samme aften kom Kamille ned i stuen iført det tøj, hun havde tænkt sig at tage på og spurgte om min mening. Jeg syntes helt klart, at tøjet var lidt for meget - eller rettere for lidt.
Ikke, fordi Kamille så billig ud, men jeg var bange for, at hun inviterede til noget, hun ikke var klar til.

Det forklarede jeg hende, og hun blev lidt ked af det, for både sko og glimmershorts var købt til netop denne lejlighed. Jeg foreslog, at hun tog tøjet på nytårsaften, og det accepterede hun. Og efter et par forsøg fandt hun en kjole, som jeg kunne "godkende".

Drengene kom for tæt på

Kamille havde en skøn fest, hun fik ikke for meget at drikke, og pigerne kom godt hjem. Der var dog et par drenge, der var kommet lige lovlig tæt på. Jeg kunne ikke lade være med at sige, at så var det godt, hun ikke havde haft det andet tøj på, og Kamille gav mig ret.

LÆS OGSÅ: Teenagerens første forelskelse

Respekt og fortrolighed

Nutidens piger lever i en svær tid med mange stoffer i omløb og risiko for drug-rape. Samtidig får de unge meget af deres viden fra nettet, hvor de lærer om sex fra en pornoverden, der ligger langt fra virkeligheden. Det betyder, at vi skal passe godt på teenage-tøserne og ruste dem til den verden, der venter:

? Fortrolighed. Vis dem, at du stoler på dem, men gør også klart, at du skal passe på dem og derfor er nødt til at sætte nogle regler.

Forklar dine regler

? Respekt. Vis respekt for deres privatliv. Hvis du er ven med dem på Facebook, skal du lade være med at kommentere og/eller poste ting, de bliver flove over. Vær i stedet glad for, at du stadig får lov at kigge med.

? Forklar dine regler. Fortæl, at det ikke nødvendigvis er på grund af manglede tillid til dit eget barn, at du siger nej. Det handler mere om de andre, som hun kan risikere at komme i kontakt med.

Tal med vennernes forældre

? Tal med de andre forældre og lad din datter vide det. Det giver både børn og voksne tryghed, og den unge får mulighed for at slippe ud af en dum situation, hvis hun kan tørre den af på nogle dumme forældre. Så er det ikke længere hende, der er kedelig.

? Ærlighed. Fortæl ærligt, hvad de unge kan forvente at møde, men uden at smøre tykt på. Det skal ikke være et skræmmebillede.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd til at tackle din teenager