Sådan får du talt om problemer i familien

Familien vælger vi ikke selv, men vi kan vælge, hvordan vi vil forholde os til den. Her får du familieekspert Charlotte Højlunds råd om god kommunikation i familien.

Familien vælger vi ikke selv, men vi kan vælge, hvordan vi vil forholde os til den.
Selv valgte jeg i flere år ”ti og tål”-strategien, fordi det var vigtigere for mig, at mine børn og jeg havde bare et nogenlunde forhold til min far og hans nye familie frem for slet ikke at have noget. Og fordi jeg havde hørt sætningen ”Meet your family with love and choose your peers with care”, som frit oversat betyder ”mød din familie med kærlighed og accept og vælg dine venner med omhu”. Den sætning tog jeg til mig.

Farmor og farfar valgte os fra

De senere år har jeg valgt større ærlighed, dog blødt op med kærlighed. For selv om jeg ikke kan ændre på min fars familie, har jeg valgt at melde mere åbent ud om det, der har såret mig både før og nu. Samtidig håber jeg, at de kan rumme det, så det ikke ender med et brud, for det ville jeg være ked af på egne og især mine børns vegne.

LÆS OGSÅ: Hjælp delebørn med at tackle to hjem

Vi har alle vores historie med os, og den får os til at handle på bestemte måder. Samtidig kan de hensyn, vi tager til nogle, komme til at såre andre. Som da mine forældre blev skilt, og min farmor og farfar valgte os børn fra. Min far tog aldrig et opgør med sine forældre, for han havde set sin egen far og farbror bryde med hinanden efter et skænderi. Men det sårede mig, at han ikke stillede op for os, og det sårede mig også, at der ikke var et eneste billede af os – hans børn – i min farmors hjem, hvor alle de andre børnebørn stod repræsenteret på reolen.

LÆS OGSÅ: Derfor svigtede jeg min datter

Det opdagede jeg som voksen, da jeg på eget initiativ besøgte hende. Selv om jeg kom forbi en gang imellem, blev det aldrig et rigtigt barnebarn-bedsteforældre-forhold. Forholdet til min far har også lidt under det, for man kommer ikke til tæt på en, man føler har svigtet.
Det positive ved historien er, at jeg har lært af mine egne dårlige barndomsminder. Jeg stiller altid op for mine børn, så de ikke føler sig svigtet af mig, og jeg er villig til at tage konfrontationen med mine forældre.

LÆS OGSÅ: Sådan får du sammenbragte børn til at føle sig som søskende

Tip til god kommunikation:

¤ Tag ansvar. Du kan kun ændre dine egne handlinger, ikke andres. Brug krudtet på at bygge det gode forhold op i stedet for at gå op i, hvad andre burde gøre.
¤ Tal pænt til dine nærmeste, selv når du er i dårligt humør.
¤ Læg vægt på det positive. I stedet for at fokusere på uenighederne, skal du se på, hvad der skal til for at skabe forståelse.
¤ Hav tålmodighed med jeres samtaler – der skal formentlig mange til, hvis I har det svært.

Tal om problemerne

¤ Giv plads til fejl. Alle siger noget dumt og sårende, men tænk over, hvad der ligger bag udtalelsen, og om I kan nå hinanden alligevel.
¤ Vær kreativ i din måde at skabe glæde på, uanset om det handler om små gaver, overraskelser eller blot ægte lytten til svaret på spørgsmålet: - Hvordan går det?
¤ Det løser ingen konflikter at krybe udenom. Tal om problemerne, inden de skaber større afstand, også selv om det er svært.

LÆS OGSÅ: Når far glemmer børnene

¤ Se den andens styrker. I ethvert samspil er der både noget godt og skidt, og det er vigtigt at holde fast i det gode.
¤ Glem småirritationerne, for de virker som oftest mindre efter et par dage. Skal du tale om dem, er det vigtigt at planlægge samtalen.
(Kilde: Familiefred med dine voksne børn)