Tirsdag, 23. august 2016 - 10:11 - af Anne Kristensen
Sarah Grünewalds om sønnens læbe-ganespalte: Jeg ville ikke have ham op til mig
Sarah Grünewald fortæller, at hun var bange for, hvordan hendes søn ville se ud ved fødslen, da hun vidste, at han havde læbe-ganespalte. Hun ville derfor ikke have ham op til sig, og det fortryder hun nu.

I marts blev 'Vild med dans'-værten Sarah Grünewald mor til lille Luis, som blev født med såvel en dobbelt læbespalte som en ganespalte.
Hun og manden, Rasmus Bachhaus, fik allerede tidligt i graviditeten at vide, at Luis havde læbespalte, men først da fødslen nærmede sig, fik forældrene besked på, at deres søn også havde ganespalte.
Sarah Grünewald deler rørende foto af sin søn - og støtten strømmer ind
Bange for hvordan sønnen så ud
Det skræmte Sarah Grünewald, som meget ærligt fortæller i et interview med Vores Børn, at beskeden endte med at påvirke hendes umiddelbare tilknytning til sønnen:
– Jeg har jo set de her skrækbilleder på Google, og jeg har fået at vide, at det godt kan se lidt voldsomt ud første gang, man ser en ganespalte. Jeg vidste ikke, om han ville have hul hele vejen op til næsen. Så jeg sagde, at jeg ikke ville have ham op til mig. Lige på det tidspunkt var jeg bange for at se, hvordan han så ud, siger hun.
Sarah Grünewald afslørede sin graviditet på direkte tv – uden mandens samtykke: Sådan reagerede han
Bange for andres reaktioner
Sarah Grünewald var også bange for andres reaktioner på Luis’ læbe-ganespalte. Da han var nogle dage gammel, tog hun ham eksempelvis med i 7eleven på Rigshospitalet, og her tog hun sig selv i at dække sønnens læbe-ganespalte til med en bamse.
- Jeg var så flov over at gøre det. Men samtidig var jeg bare bange for, at når nogen så ham og sagde ’ej, hvor er han fin’, så mente de det ikke. Jeg var bange for, at folk ville tænke ’ha ha, så har fine Sarah og fine Rasmus fået sådan en grim dreng’, siger hun til Vores Børn.
Silas Holst og Johannes Nymark ved nu, hvem der er far til Maggie
Vild med sønnens spalte
I dag, hvor Luis er 4 måneder gammel, er Sarah Grünewald dog endt med at blive helt vild med sønnens spalte.
– Nu synes jeg helt oprigtigt, at den er SÅ sød. Nu kan jeg slet ikke klare tanken om, at de skal skære den væk. Men vi kan jo ikke sige til ham, når han er 18 år, at ’du så så sød ud med den spalte’, så derfor render du rundt med et næb nu, siger hun og fortæller, at hun nu fortryder, at hun ikke ville have Luis op til sig efter fødslen.
Interviewet, der bringes i den nye udgave af Vores Børn, blev lavet i juni, og Luis blev i starten af august opereret for sin læbespalte. En operation, der gik helt efter planen. Når han er 14 måneder, skal han opereres for ganespalten.
Sarah Grünewalds baby opereret for sin læbespalte
Sarah Grünewald kan til september igen opleves som vært på en ny sæson af 'Vild med dans'. Der er premiere på TV 2 fredag den 9. september kl. 20.00.
De er med i Vild med dans 2016:
De er med i 'Vild med dans 2016'


Mille Dinesen, skuespiller, skal danse med Mads Vad.


Gorm Wisweh, tv-kok, skal danse med Sofie Kruuse.


Søren Fauli, filminstruktør, skal danse med Karina Frimodt.


Kirsten Siggaard, sanger, skal danse med Thomas Evers Poulsen.


Lene Beier, tv-vært, skal danse med Frederik Nonnemann.


Julie Berthelsen, sanger, skal danse med Marc Christensen.


Mathias Käki Jørgensen, skuespiller, skal danse med Mille Funk.


Sarah Mahfoud, bokser, skal danse med Morten Kjeldgaard.


Thomas Buttenschøn, sanger, skal danse med Mie Moltke.


Laura Bach, skuespiller, skal danse med Michael Olesen.


Nicholas Nybro, designer, skal danse med Luise Dons.


Patrick Jørgensen, fægter, skal danse med Jenna Bagge.
Lykkelig Mads Vad: Jeg skal giftes