Torsdag d. 15. august 2013 - af Kaj Elgaard, Foto: Morten Mejnecke
Se billederne fra en eventyrlig familiefest
Bubber styrede scenen og fik varmet det unge publikum godt op til Ude og Hjemmes kæmpe familiefest på Egeskov Slot den 6. oktober. Se de fine billeder fra dagen.

Alle Egeskov Slots eventyrligheder, en hel masse af det bedste fra Ude og Hjemme, en kæmpe sandkasse med 40 ton sand, topunderholdning fra scenen - og det hele rammet ind af fantastisk sommersol. Sådan noget kan kun gå godt. Og det gjorde det.
Se de skønne billeder fra dagen i galleriet nederst på siden...
5000 glade mennesker og topunderholdning
Ude og Hjemme Live på Egeskov sendte 5000 glade mennesker hjem efter en fantastisk dag. Mange af vores læsere har i dag et billede af sig selv sammen med Bubber, der dagen igennem ikke bare styrede skattejagt og optræden på den store scene, men også tog sig tid til at blive fotograferet og skrive autografer til de mange læsere, der kiggede forbi hos Ude og Hjemme på Egeskov.
LÆS OGSÅ: Bubber rykker ud med Dyreværnet
Også clairvoyant Anne-Marie Østersø havde en travl dag. Der var konstant kø uden for campingvognen, hvor Anne-Marie mødtes med de interesserede læsere.
Dagens højdepunkt var dog Anders og Kathrine fra Lille Nørd, der simpelthen var så populære, at de ikke kunne nå at skrive autografer til alle de mange børn, der gerne ville have et minde med hjem fra en dejlig dag.
LÆS OGSÅ: Kathrine fra Lille Nørd: - Jeg bliver aldrig voksen
Video fra den skønne dag
Vinderen blev...
Vinderen af et weekendophold for to på Hotel Postgaarden i Skælskør blev: Tine Bisgaard fra Odense.
TILLYKKE!
DELTAG i vores mange andre konkurrencer lige her >>