Brev til Anne-Marie Østersø: Kommer min mand ud af sit kokainmisbrug?

"Den triste" er i tvivl om, hvorvidt hendes mand skal have flere chancer, eller hun skal forlade ham. Hun var gravid med deres tredje barn, da det gik op for hende, at hendes mand var kokainmisbruger. Siden har han været i behandling, men det er endnu ikke lykkes ham at komme ud af misbruget. Læs Anne-Maries kontante råd her ...

Hej Anne-Marie
Jeg står på en skillevej og har brug for din vejledning. Jeg er en kvinde i begyndelsen af 30’erne, og jeg har været sammen med min mand i 10 år. Vi flyttede hurtigt sammen og fik børn. For fem år siden blev vi gift, og siden er alt gået ned ad bakke! Min mand forandrede sig, sov dagen lang og var sur og tvær! Han sagde, det skyldes stress.

Han lyver og manipulerer

Halvvejs i min tredje graviditet blev jeg bekendt med, at min mand gennem et par år havde haft et stort kokainmisbrug. Siden har vores forhold været fyldt med løgne, manipulation, usikkerhed og tomme løfter. Han har været i misbrugsbehandling, hvilket er gået meget op og ned med mange tilbagefald.
Jeg har sagt til ham, at jeg ikke ønsker et liv som dette, hverken for mig eller mine børn, men han ændrer sig ikke.
Kan du se, om det lykkes for ham at blive clean? Eller spilder jeg min tid? Ender det med en skilsmisse, og hvordan vil mine børn i givet fald håndtere det?
Venlig hilsen Den triste

LÆS OGSÅ: Michael i kriminalitet og kokainmisbrug: Jeg kunne ikke sige nej

Lær dine børn at sætte grænser

Kære Den triste
Tak for dit brev. Det gør mig ondt, at din mand er misbruger. Som du skriver, har han fået mange chancer, og det ser ikke ud til, at han griber dem. Du bør forlade ham, for du skal tænke på dig selv og ikke mindst jeres børn. Det er et misforstået hensyn at blive i ægteskabet for deres skyld, for det viser dem, at du ikke sætter grænser. Måske vil en af dem en dag stå i samme situation som dig og lade stå til. Det vil du formentlig ikke ønske for dem.
Det er utroligt hårdt at leve sammen med en misbruger, og derfor vil jeg også anbefale dig at gå til psykolog. Måske har dine børn også brug for hjælp. Her og nu skal du finde styrke til at at komme videre, og hvis I får hjælp, skal det nok gå godt. Husk, at så længe du lever sammen med en misbruger, er du medmisbruger. Jeg ønsker det bedste for jer.
Stort kram og kærlige tanker fra Anne-Marie