Brev til Mimi: Familien vil flytte ind hos os

"Pensionisterne" er bekymrede, fordi deres voksne datter og hendes mand og to børn vil flytte ind hos dem, mens deres hus bliver renoveret. Det kan tage op til et år, og det ældre ægtepar synes ikke, at de har kræfter til at have børn og børnebørn boende så længe. Mimi opfordrer dem til at sige fra. Er du enig i hendes råd?

Hej Mimi
Min mand og jeg har tre voksne børn, der alle har stiftet deres egne familier. Vi ser dem ofte, og det er dejligt. Men vi kan efterhånden mærke, at vi bliver hurtigere trætte, når vi er sammen med dem, for børnene tager meget energi. Vi er begge pensionister og nyder roen i huset og friheden til at gøre, hvad vi har lyst til.

En ekstra udgift

Nu har vores yngste datter spurgt, om hun, hendes mand og deres to børn må flytte ind hos os i et halvt til et helt år, mens de får renoveret deres hus. Dels er det mere praktisk, dels er det billigere for dem.
Min mand og jeg er meget i tvivl om, hvorvidt det er en god idé. Vi tror, det bliver hårdt for os at have så mange mennesker i huset hele tiden, og så er det jo også en udgift for os. Hvorfor synes de ikke, de skal betale for det? Hvad mener du?
Hilsen Pensionisterne

LÆS OGSÅ: Isabella og morfar bor sammen igen

Mange konflikter

Kære Pensionister
Det må være den vigtigste ret som pensionist; at man ikke længere behøver at leve op til alt det, man har følt sig forpligtet til tidligere. Nu har man ret til at sige, at der er noget, man ikke orker eller har lyst til! Jeg er ikke i tvivl om jeres kærlighed til børn og børnebørn, men at de skal flytte ind hos jer, er langt ud over, hvad man kan forvente.
I forhold til økonomien siger det sig selv, at de burde tilbyde at dække omkostningerne til el og vand, og det kunne I sagtens bede dem om, hvis det var det afgørende.
Men derudover er det jeres fredelige tilværelse, som er på spil, og den kan ikke købes for penge. Jeg må derfor sige, at hvis familien ikke kan finde andre boligmuligheder, må de lade være med at få renoveret deres hus. Så enkelt er det i mine øjne.
I må ikke lade jer tvinge ind i en situation, som jeg levende kan forestille mig, vil være meget belastende for jer. Det kan sagtens være, at der bliver tale om lidt surhed fra de unges side, når I siger fra. Men tænk på, hvor meget der kan gå galt, hvis I skal bo op og ned ad hinanden i op til et år. Der kan let opstå skår, der bliver svære at klinke. Det kan handle om opdragelse af børnene, og hvad de må og ikke må, fordelingen af det huslige arbejde, eller hvor meget privatliv I hver især skal have. Der er nok af konfliktmuligheder, og derfor vil jeg råde jer til at sige nej. Det kan I sagtens være bekendt!
Kærligt talt Mimi