Brev til Mimi: Kusinerne vil have vores fasters arv

PL's kusiner har aldrig vist interesse for deres fælles faster. Men nu er fasteren alvorligt syg, og så har de pludselig fået travlt med at besøge hende. PL er ikke i tvivl om, at de vil have fingre i arven. Det er Mimi enig i. Læs hendes råd her ...

Kære Mimi.

Vi har et familieproblem, som vi gerne vil høre din mening om. Min far har to søskende, en bror og en søster, og alle tre er efterhånden oppe i årene. Min farbror har to døtre, altså mine kusiner, og vi sås ofte, da vi var børn. Som voksne har vi dog ikke haft så meget kontakt med den del af familien. Min fars søster har vi altid været meget tætte med. Hun og hendes mand fik til deres store sorg aldrig selv børn, og min bror og jeg har altid været en slags reservebørn for dem. De senere år har hun været reservebedste for mine og min brors børn.

Hendes mand døde for 10 år siden, kort efter at hun var gået på pension. Han var dygtig til pengesager og havde tegnet en stor livsforsikring, så min faster har en pæn formue, og hun har haft et godt pensionistliv med rejser med veninder og lignende. Hun har også været på ferie med mine forældre og har i det hele taget altid været en fast del af vores flok. Min bror og jeg har hjulpet hende med praktiske opgaver, og jeg ved, at hun har skrevet testamente til fordel for min bror og mig.

Alvorligt syg

Nu er min faster desværre blevet syg, og hun har ikke mange måneder tilbage. Pludselig er mine to kusiner dukket op. De har aldrig besøgt hende før, men nu er de der tidligt og sent og tilbyder deres hjælp. Det kan godt være, det lyder småligt, men det generer mig voldsomt, at de pludselig er kommet på banen. Jeg har spurgt dem direkte, og de siger, at de altid har været glade for faster og gerne vil være med til at gøre hendes sidste tid lidt god. For min bror og mig er det dog helt tydeligt, at det er hendes formue, de er interesserede i. Faster er glad for den pludselige interesse. Jeg vil ikke spørge, om hun har ændret sit testamente, og det er egentlig heller ikke så meget for pengenes skyld. Det føles bare ubehageligt, at kusinerne dukker op efter så mange år og kredser som gribbe omkring vores rare gamle faster. Skal vi holde vores mund, eller har du et andet forslag til, hvad vi kan gøre?

Kærlig hilsen PL

LÆS OGSÅ: Kamp om mors arv

Smagløs grådighed

Kære PL.

Under alle omstændigheder må I ikke gøre den gamle dame ked af det. Hun må bestemt ikke involveres i dette problem, selv om jeg sagtens kan forstå, at det er ubehageligt og irriterende for jer. Det er en smagløs grådighed, de ”kære” kusiner udviser. Men tror I egentlig ikke, at jeres søde faster kan gennemskue situationen? Hun kan sikkert udmærket huske den betydning, I har haft gennem hendes liv, og hendes alvorlige sygdom behøver ikke at betyde, at hun har mistet dømmekraften. Jeg ville fortsætte som altid med at hjælpe. En lille bemærkning om jeres fælles gode minder vil ikke skade, men længere må I ikke gå i forhold til faster. Jeres berettigede vrede over kusinernes opførsel kan I til gengæld roligt lufte til kusinerne selv.

Kærligt talt Mimi