Dansk lov diskriminerer alternative familier

Loven tager ikke altid højde for, at der er andre måder at være familie på end den traditionelle med far, mor og børn, viser en ny afhandling.

Lovgivningen ser på nogle punkter stadig skævt til de alternative familieformer, konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet. Det skriver Videnskab.dk.

For eksempel kan et barn slet ikke have flere forældre end to.

– Den retlige regulering af forældreskaber har en meget lang tradition for at ekskludere relationer, der falder uden for et traditionelt heteroseksuelt ægteskab, siger forskeren bag afhandlingen, Freya Semanda, der i dag er adjunkt i jura på University College Sjælland.

– Børnelovens formuleringer går grundlæggende ud fra, at et barn altid har to forældre, hvoraf den ene er den kvinde, der føder barnet, fortsætter hun.

Læs også: Homoforældre til debat efter kontroversielt studie

Komplikationer

Mikkel Raahede har tvillinger på ti år og en datter på tre med sin mand. Børnene er født i USA af to forskellige amerikanske kvinder.

Ingen af kvinderne er børnenes biologiske mødre. De er rugemødre, som fik en tredje kvindes æg sat op. Æggene var forinden blevet insemineret med Mikkel Raahedes sæd.

Han og hans mand er blandt et stigende antal danskere, der vælger at få børn på alternativ vis.

Det har ikke altid været nemt, fortæller Mikkel Raahede:

– Den danske lovgivning har givet os store komplikationer. Da vi skulle have vores tvillinger med til Danmark, efter de var blevet født i USA, skulle jeg for eksempel kæmpe for at blive familiesammenført med dem, selv om de er mine biologiske børn, siger han.

Læs også: Juraprofessor: Ikke behov for at ændre Grundloven

Krav på sikkerhed

Problemerne kan løses ved, at man både kulturelt og juridisk åbner op for, at et barn godt kan have flere forældre, foreslår Michael Nebeling Petersen, der er adjunkt på Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber.

I sin forskning har han beskæftiget sig med par, der har fået børn på alternativ vis.

– Man bør udvide lovgivningen, så den anerkender flere forældre-kategorier. Surrogatmødre har også krav på varige rettigheder og sikkerhed - det samme har de forældre, hun har båret barnet for. Lovgivningen fremmer ingen af delene, fordi den er så fokuseret på tosomhed, siger Michael Nebeling Petersen.

Læs også på Videnskab.dk

Bekymring for børn med homoseksuelle forældre

Forskere: Ufagligt at nægte homoseksuelle mænd at donere blod