En læser fortæller: Pengene op af lommen

Deres økonomi og vores

Peter og jeg har, siden vi var unge, haft et rigtigt godt vennepar i Lise og Palle, og nu, hvor vi er midt i 50’erne, hygger vi os lige så godt sammen, som vi altid har gjort.

Selv om vi efterhånden alle fire er blevet lidt mere grå i toppen, har vores venner på ét punkt aldrig ændret sig, for de har stadig svært ved at få pengene op af lommen.

Hvorfor aner jeg ikke, for de har aldrig tjent mindre end os eller siddet strammere økonomisk i det. Men pengene sidder bare ikke løst på dem, og det blander vi os ikke i. Det er jo deres privatøkonomi, og vi har vores egen.

Det har dog altid været irriterende for os at skulle håndtere, når vi igennem årene har rejst på ferie sammen med dem.

Læs også:

En læser fortæller: Hun var stadig nærig

Selv om vi som udgangspunkt altid er enige om at dele fællesudgifterne på ferierne og derfor skiftes til at betale, når vi handler i supermarked eller spiser på restaurant, er det altid endt med, at vi har betalt de største regninger.

Hvis vi en aften havde givet den gas med god rødvin og store bøffer, kunne vi være helt sikre på, at Lise og Palle ville gøre os opmærksom på, at de havde betalt for frokosten – nogle sandwicher – samme dag.

Lige så sikkert var det, at de altid trådte et langt skridt væk fra kassen, når der skulle betales for den fyldte indkøbsvogn i supermarkedet.

Hvis vi selv tøvede med at trække dankortet frem, mindede de os om, at de jo havde betalt, sidst vi handlede ind. Jo, men det var så også kun for en halvfuld indkøbskurv.

Vi bed det i os

Eftersom Peter og jeg ikke orker at spilde vores kostbare ferietid på at regne efter med boner, har vi bare bidt den irritation i os.

Desuden har det været for pinligt at skulle tage hul på den diskussion om penge med vores venner, ikke mindst på deres egne vegne. Ærligt talt kunne de vel nok selv regne ud, at det altid var os, der endte med at spæde meget mere til fælleskassen, end de selv gjorde. Det havde de så til gengæld aldrig nævnt et ord om.

Da de sidste år ivrigt foreslog, at vi snart skulle ud og rejse sammen igen, var Peter og jeg nået til punkt, hvor vi ikke længere havde lyst til at tilbringe endnu en ferie med at skjule vores irritation over deres nærighed.

Læs også:

Anne-Maries brevkasse: Min mand er nærig

Vi drøftede længe, hvad vi dog skulle gøre for at slippe ud af vores kvaler. På den ene side holdt vi jo stadig virkelig meget af Lise og Palle, og vi havde heller intet imod at rejse på ferie sammen med dem. Vi havde bare ikke lyst til at betale mest for det.

Og så fandt vi løsningen – en app på mobilen, der netop var designet til at spare os for at holde regnskab med fællesudgifterne.

Det eneste, vi skulle gøre, var hver især at downloade appen og så oprette en gruppe. Her skulle vi hver især løbende taste de beløb ind, vi havde lagt ud, og så regnede appen ud, hvor meget de andre skyldte, så regnskabet blev afstemt ned til sidste krone.

Peter og jeg så på hinanden. Det var jo intet mindre end genialt. På den måde kunne vi undgå at spilde vores kostbare tid på at undertrykke vores irritation over Lise og Palles nærighed – og samtidig slippe for at bede dem gribe til lommen. Det gjorde appen jo automatisk for os.

En billigere ferie – for os

Da vi nu denne gang rejste på ferie med Lise og Palle, havde vi på forhånd sendt dem en invitation til at blive medlem af gruppen. Eftersom appen var gratis, havde de indvilliget i at få den på deres mobiler.

Og tænk, at noget så enkelt kunne gøre en så stor forskel. Uden at vi nævnte et ord om penge på den skønne ferie, sørgede appen for at vise, hvem der lagde mest og mindst ud. Til sidst delte den alle fællesudgifter i fire og sørgede således også for, at det blev en meget billigere ferie.

I hvert fald for os.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.