Fastelavn: Hvorfor slår vi katten af tønden?

Prinsesser og superhelte står i kø for at blive årets kattekonge- og dronning til fastelavn. Men har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi egentlig slår katten af tønden? Få svaret her.

Hvorfor slå vi katten af tønden til fastelavn?

Fastelavn er børnenes fest. I dag møder alle op i deres flotteste fastelavnsudklædning og slår løs på tønden for at kæmpe om årets titel som kattekonge- eller dronning. Vi spiser fastelavnsboller, og børnene går fra dør til dør, mens de synger ”fastelavn er mit navn” og rasler ihærdigt med pengebøsserne. Det er en hyggelig tradition, men sådan har det ikke altid været.

Fastelavn er en gammel tradition

Det er en gammel tradition, som går mange år tilbage. Fastelavn var i kristen sammenhæng en fest, der indledte en 40 dage lang faste. Men selv da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte festlighederne, skriver Videnskab.dk

Læs også: Fastelavnsboller med flødeskum og hindbærsyltetøj

Levende kat

I gamle dage nøjedes man ikke bare med at putte slik og rosiner i tønden, men smed en levende kat i tønden. Man slog på tønden, indtil bunden røg ud, og katten løb skræmt afsted. I dag nøjes man med at male en sort kat udenpå og putte godter i tønden, men dengang gjorde man det fordi, de var overbevist om, at sorte katte var et symbol på ondskab og i pagt med djævlen.

Men det var ikke udelukkende, fordi man ville fordrive det onde, da det også var til stor morskab for de fremmødte. Nogle gange indeholdt tønden endda to katte, hvis haler var bundet sammen.

- Man brugte en levende kat, fordi man syntes det var sjovt. Man havde slet ikke den samme fornemmelse for dyr på det her tidspunkt, som vi har i dag, fortæller Else Marie Kofod, der er leder af Dansk Folkemindesamling.

Læd også: Gode tips til fastelavn uden stress fra familie-eksperten

Kattekonge fritaget fra at betale skat

Dengang var der også mere på spil end en glitrende papkrone, for det var en konkurrence, der foregik til hest. Hver gård i sognet kunne stille op med en rytter, som repræsenterede gården. Alle kræfter blev lagt i tøndeslagningen og ikke uden grund. Den heldige vinder blev nemlig fritaget for at betale skat i et helt år. Derfor blev der heller ikke sparet på kræfterne, når de dystede om den eftertragtede præmie.

Læs også: Lav et let skelet til fastelavn

Sådan slår vi katten af tønden i dag

I 1950erne forsvandt brugen af heste til at slå katten af tønden med. Det skete i takt med, at hestene forsvandt ud af landbruget. I dag slår vi derfor katten af tønden til fods, hvor børn er udklædte og kæmper om at blive årets kattekonge- eller dronning. Katten er erstattet med slik og andre lækkerier. Dronningekronen tildeles den heldige person, der først slå hul på tønden, mens kattekongen er den person, der slår det sidste bræt af tønden.