Anmeldelse: Der kommer en dag

København i 1960’erne. Erik og Elmer på 10 og 13 år bor alene med deres syge mor. Hun forsøger at styre de to drenge, men forgæves.

Da de bliver grebet på fersk gerning i tyveri, står det klart, at moren ikke kan tage sig af dem mere. Her begynder drengenes rejse - og deres værste mareridt.

Ar på sjælen

På børnehjemmet Guldbjerg er opdragelsesmetoden kæft, trit og retning.

Fejl tolereres ikke og straffes prompte.

Erik og Elmer smager blodet den første dag. Og ikke blot eleverne, men også lærerne giver dem en ”varm velkomst”. Men her stopper mareridtet ikke.

Lærer Aksel har en modbydelig vane. En efter en bliver drengene hver aften, taget på skift med ud til hans kontor, hvor han misbruger dem. Med ar på sjælen vender drengene tilbage i sengene, som intet var hændt.

Brutal og levende

Instruktør Jesper W. Nielsen formår at få seerne til at leve sin ind i filmen.

Filmen er så levende, at det gør ondt, og tårerne presser sig på, når man ser de små drenge få slag dag efter dag. Og ikke kun på grund af de brutale voldsscenerne.

I starten fornemmer man et håb for de to drenge, men lyset bliver langsomt slukket.

At historien er inspireret af virkelige hændelser, gør det dobbelt så interessant at følg med i. Den rørende fortælling sætter virkelig tankerne i gang.

Alle de måder de mishandlede børnene på er helt absurd.

Filmen overgår forventningerne og får 4 stjerner ud af fem af Ude og Hjemmes anmelder.

Filmen 'Der kommer en dag' har premiere på onsdag i hele landet.